Pilersuisoq i konkurrencebyerne
Kundegrundlaget i mindre byer og bygder falder. Det bliver dyrere at opretholde forsyningen
KNIs administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen forklarer over for avisen Sermitsiaq, hvorfor det er vigtigt for Pilersuisoq at komme ind i konkurrencebyerne.
- Det korte svar er urbaniseringen, siger KNI-direktøren Peter Grønvold Samuelsen til Sermitsiaq.
Han oplyser, at der sker markant fraflytning fra de steder, hvor Pilersuisoq har sine butikker til de fem største byer, hvor KNI Pilersuisoq ikke må have detailbutikker.
Mindre bosteder
- Resultatet heraf bliver, at enhedsomkostningerne ved at opretholde vareforsyning, og for den sags skyld brændstofforsyning selv til ganske små steder allerede er markant forøget, siger han, der giver et par eksempler: Qassimiut havde 100 indbyggere i 1999. I dag har bygden 20 indbyggere. Qasigiannguit havde 1465 indbyggere i 1999. I dag ligger indbyggertallet på omkring 1100. I løbet af de seneste 10 år er befolkningstallet faldet med op mod 3.000 på de lokaliteter, hvor Pilersuisoq har detailbutikker.
- Alting peger på, at denne udvikling vil accelerere i den kommende tid, og pludselig vil vi på et tidspunkt opdage, at KNI Pilersuisoqs evne til at finansiere denne enorme og vitale servicekontraktopgave ikke vil række; hvor selvstyrets servicekontraktbetaling for denne serviceopgave samtidig spares, forklarer direktøren.
Læs hele historien i den seneste udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her: