Permagreen er i spil til at bygge terminal i Qaqortoq

Kalaallit Airports, KAIR, er snart klar til at indgå den sidste afgørende kontrakt, som skal sikre en færdig lufthavn i Qaqortoq. Meget tyder på, at Permagreen forhandler med KAIR om kontrakt på byggeri af en terminal.

Hvis alt går vel, kan Kalaallit Airports Domestic åbne lufthavnen i 2026, der oprindeligt skulle have været åbnet i 2023.
Offentliggjort

Hvem er det, Kalaallit Airports Domestic, KAIR, i øjeblikket forhandler med om en kontrakt på bygningsentreprisen i den nye Qaqortoq Lufthavn, som blandt andet omfatter en terminal?

Det spørger man sig om i entreprenørbranchen efter, at KAIRs projektchef Aviaaja Karlshøj Knudsen, i sidste uge fortalte Sermitsiaq, at KAIR var gået i dialog med entreprenører, som tidligere var indbudt til at byde på de oprindelige udbud, for at finde en løsning.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Meget peger nu i retning af, at Permagreen Grønland har indledt forhandlinger med Kalaallit Airports Domestic med henblik på at indgå en aftale om at bygge tre lufthavnsbygninger. Terminalen er den største del af projektet.

Sermitsiaq har forgæves forsøgt at få kontakt med Permagreens administrerende direktør Jeppe Steffensen for at få en kommentar inden avisens deadline.

Kalaallit Airports Domestic, er snart klar til at indgå den sidste afgørende kontrakt, som skal sikre en færdig lufthavn i Qaqortoq. Den udmelding kom Aviaaja Karshøj Knudsen med i sidste uge fra.

- Vi har været ude at spørge de firmaer, der har været med i tilbudsgivningen, så vi ikke kommer på kant med udbudsreglerne. Så meget kan jeg sige, siger Aviaaja Karlshøj Knudsen.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS