Ny arktisk ambassadør

Danmark får ny arktisk ambassadør

Danmark får ny arktisk ambassadør. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Erik Vilstrup Lorenzen, der har været ambassadør i Canada siden 2009, og har brugt store dele af sine vågne timer på de arktiske spørgsmål, bliver Danmarks ny arktiske ambassadør.

Lorenzen vil derfor som ny arktisk ambassadør formentlig også have et godt indblik i Canadas planer for formandskabet i Arktisk Råd, som Canada overtager til maj. Lorenzen afløser Danmarks første arktiske ambassadør, Klaus Holm, der tiltrædte i starten af 2012 uden nogen specifik arktisk baggrund. Klavs Holm rejser til Paris som ambassadør ved OECD.

Det skriver Politiken.

Det glæder man sig over i WWF Verdensnaturfonden:

- Vi glæder os over, at den nye arktiske ambassadør i kraft af sin baggrund som canadisk ambassadør har en indgående viden om Arktis. Vi har haft en god og åben dialog med Klavs Holm og ser frem til at have det samme med Erik Vilstrup Lorenzen, siger WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Gitte Seeberg.

Powered by Labrador CMS