Nutaaq Cod-produktion bekymrer fiskere

Bundgarn-fiskeriet og indhandling af levende torsk til Royal Greenlands fiskefabrik i Maniitsoq er tæt på at skade torskebestanden, mener formand for fisker- og fangerforeningen i Atammik. Biolog bekræfter kraftig nedgang i indhandlingsmængder

Antallet af små torsk, der er fanget i bundgarn, har været stigende i de seneste år.
Offentliggjort

Selvom Royal Greenlands innovative produktion af Nutaaq Cod, hvor levende torsk bliver indhandlet til fiskefabrikken i Maniitsoq, har en positiv effekt for de kystnære fiskeres økonomi, er nogle fiskere alvorligt bekymrede for fiskerierhvervets udvikling i dets nuværende form. Omkring ti fiskere fra Atammik har i de senere år leveret levende torsk fra bundgarnsfiskeriet til Royal Greenland.

Det skriver Sermitsiaq.

Torskene holdes i live i de omkring 157 netbure, som Royal Greenland har til rådighed. De er placeret forskellige steder på kysten mellem Kangaatsiaq og Maniitsoq. Fangsterne transporteres til fiskefabrikken i Maniitsoq med brønbåden “Maniitsoq”.

Men en lille håndfuld fiskere ejer også selv net-bure. Miki Poulsen, der er formand for fisker- og fangerforeningen i Atammik, siger, at denne form for fiskeri har haft en positiv indvirkning på fiskernes økonomi. Men det øgede torskefiskeri har allerede en negativ virkning på bestanden, hvilket bekymrer ham. Han tvivler på, at denne form for fiskeri fortsat kan eksistere i den nærmeste fremtid, fordi torskene er blevet betydelig mindre i forhold til for blot et par år siden.

Fiskeriet kører meget stærkt

- Fiskeriet kører meget stærkt med denne form for fiskeri. Jeg finder det bekymrende, at vi kommer til at fange de små fisk, nu når vi har fanget stort set alle de store torsk. I betragtning af antallet af net-bure er fiskeriet nok på grænsen til overfiskeri. Vi er derfor nødt til at tænke os grundigt om, fordi denne udvikling må anses for at være farlig for torskebestanden, siger han.

Jens M. Lyberth, der er formand for fisker- og fangerforeningen i Kangaamiut, siger, at antallet af de små torsk fortsat er høj på nuværende. Han oplyser, at næsten alle foreningens 40 medlemmer har bundgarn, dermed deltager de i Royal Greenlands produktion af Nutaaq Cod.

Læs hele artiklen i Sermitsiaq – få adgang til avisen herunder:

Powered by Labrador CMS