Nettet skal forbedres i yderdistrikterne

Tele Greenland vil i de næste tre år forbedre internettet i satellitområderne

På billedet ses bestyrelsesformand i Tele Greenland Stine Bosse og administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen
Offentliggjort

Det selvstyreejede teleselskab sigter mod bedre internetløsninger i satellitområder.

Tele Greenland sigter nemlig mod bedre internetløsninger ved at udbygge infrastrukturen over de næste tre år i tre trin:

  • 2020 Tasiilaq
  • 2021 Ittoqqortoormiit
  • 2023 Qaanaaq/Pituffik området, miner og fåreholdere

- I efteråret 2020 vil Tele Greenland A/S bygge en jordstation og modernisere eksisterende antenne i Tasiilaq. Et år senere, i efteråret 2021 kommer turen til Ittoqqortoormiit, hvor der også skal bygges en ny jordstation. I 2023 kommer turen til Qaanaaq-området, miner og fåreholderne vil kunne opleve forbedringer, oplyser Tele Greenland i en pressemeddelelse.

- Ved at nå målsætning i søkabel- og radiokædeområder med at udbyde flatrate til over 92 % af befolkningen, har vi koblet Grønland på den digitale bølge. Nu fortsætter vi arbejdet med at skabe nye muligheder og forbinder hele landet. Vi er stolte af nu at turde sætte nye ambitiøse mål og sikre hele befolkningen i Grønland bedre internetoplevelser de næste år, siger bestyrelsesformand for Tele Greenland Stine Bosse.

Powered by Labrador CMS