Nationalbanken: Udsigt til lavere vækst i Færøernes økonomi samt høj usikkerhed om fremtiden

- Der er fortsat fremgang i færøsk økonomi, ligesom der har været de sidste mange år. Men vi kan se, at tempoet er taget lidt af på arbejdsmarkedet i forhold til årene lige efter pandemien, hvor der var meget høj aktivitet.

Det siger økonom Nicolai Risager Christensen, der er en af forfatterne til en ny analyse af færøsk økonomi, i et Facebook-opslag fra Nationalbanken.

Danmarks Nationalbank er centralbank for hele Rigsfællesskabet og holder løbende øje med udviklingen i færøsk og grønlandsk økonomi.

Udsigterne for den færøske økonomi er ifølge analysen præget af stor usikkerhed. Eksportsektoren i Færøerne er koncentreret omkring fiskeri og havbrug, som udgør det meste af vareeksporten.

- Eksporten er derfor følsom over for de nuværende usikkerheder knyttet til internationale handelsvilkår og told, samt at nogle fiskekvoter er blevet reduceret væsentligt her i 2026.

- Det er med til at skabe høj usikkerhed for en lille, åben og relativt enstrenget økonomi som den færøske, skriver Nationalbanken i analysen.

Nationalbanken anbefaler derfor, at den økonomiske politik i Færøerne fremadrettet fokuserer på at øge robustheden i økonomien.

Den færøske økonomi er fortsat præget af høj aktivitet med et stort pres på arbejdsmarkedet og stigende boligpriser. Fremgangen viser sig også med stigende udlån med særlig kraftig stigning sig udlån til erhverv.

Usikkerhed på grund af told og fald i fiskekvoter 

Over en årrække har den økonomiske vækst på Færøerne været blandt de højeste i Europa. Det betyder, og opsvinget har resulteret i et stort pres på produktionskapaciteten, fortæller Nationalbanken i rapporten.

Men nu er der som ovenfor tegn på, at tempoet på arbejdsmarkedet er taget lidt af efter nogle år med høj vækst, vurderer Nationalbanken.

I 2024 steg det færøske bruttonationalprodukt, BNP, med 0,8 procent målt i faste priser, mens den årlige vækst var over tre procent fra 2021 til 2023. Væksten i økonomien ventes også at være positiv i 2025 og 2026.

Nationalbanken slår fast, at udsigterne for den færøske økonomi er præget af stor usikkerhed. Det skyldes især den geopolitiske udvikling, herunder større usikkerhed knyttet til internationale handelsvilkår og told, samt udsigten til en væsentlig reduktion i enkelte fiskekvoter i 2026. Det fremgår af analysen.

Ændringer i globale forhold kan få stor indvirkning på væksten i den færøske økonomi og de offentlige finanser. Det er derfor vigtigt at have fokus på tiltag, der kan øge robustheden i økonomien, mener banken.

Lille åben økonomi

Nationalbanken forklarer, at den økonomiske vækst er aftaget efter nogle år med stor fremgang, som i høj grad har været drevet af udviklingen i fiskeriet og lakseopdrætsindustrien.

Nationalbanken peger på, at eksporten er følsom over for globale forhold, og der er udsigt til lavere fiskekvoter.

- Det skaber høj usikkerhed for en lille, åben og relativt enstrenget økonomi som den færøske. Den økonomiske politik bør fokusere på at øge robustheden i økonomien, hedder det i analysen.

Færøernes højkonjunktur har ført til en høj beskæftigelse og stort set ingen ledighed. Men tempoet på arbejdsmarkedet og tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er faldet. Og faldende priser på opdrætslaks har dæmpet den færøske eksport.

Årlig eksport på 13 mia. kr.

I løbet af sidste år har Færøerne oplevet en mindre fremgang i vareeksporten med årlige indtægter på omkring 13 milliarder kroner. Heraf udgør eksporten af fisk og fiskeprodukter de 93 procent af den samlede vareeksport.

I den seneste tid har eksportværdien dog været præget af store udsving i både priser og mængder. Fiskekvoterne er blevet reduceret for flere fiskearter.

Kvotereduktioner og lavere udbud på globalt plan har samtidig ført til højere markedspriser på bl.a. torsk og makrel, som har bidraget til højere eksportværdi.

Pelagisk fiskeri

I det pelagiske fiskeri er der udsigt til en betydelig reduktion i enkelte fiskekvoter. I efteråret 2025 blev Færøerne sammen med Island, Norge og Storbritannien enige om at følge anbefalingerne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, om at reducere kvoten for blåhvilling med 41 procent, mens sildekvoten bliver forøget med 33 procent. Der mangler dog en endelig aftale om kvoten for makrel, hvor ICES anbefaler en kvotereduktion på 70 procent. De reducerede kvoter skyldes nedgang i fiskebestanden, bl.a. fordi fangsten har oversteget biologernes anbefalinger til den totale tilladte fangstmængde de senere år.

Priserne på laks er raslet ned

Stigende global efterspørgsel på laks betyder, at der er udsigt til, at lakseprisen stiger igen i løbet af 2026. Det vil påvirke væksten på Færøerne positivt.

Eksporten af makrel udgør over 10 procent af vareeksporten, og derfor vil en markant kvotereduktion som udgangspunkt ramme indtægterne i fiskeriet negativt.

I lakseopdrætserhvervet er situationen har der været en betydelig stigning i produktionen, mens prisen på laks er faldet betydeligt i løbet af 2025. Det er på grund af øget globalt udbud. 

Den gennemsnitlige eksportpris på færøsk laks faldt således med cirka 37 procent fra januar til august 2025. Men i samme periode steg mængden af eksporteret laks med cirka 23 procent sammenlignet med året før.

Færøernes eksport af laks ventes at stige til over 100.000 tons i 2025, og det er mere end en fordobling siden 2011. Færøernes lakseopdrætsindustri består af få store virksomheder, hvor børsnoterede Bakkefrost er langt den største. Disse virksomheder fylder stadig mere i den samlede færøske økonomi.

Eksporten af laks udgør i dag næsten halvdelen af vareeksporten, hvoraf en betydelig del eksporteres til USA. Det har medvirket til, at Færøernes vareeksport til USA er steget betydeligt de senere år og nu udgør cirka 12 procent af den samlede vareeksport.

Den stigende globale efterspørgsel på laks betyder, at der er udsigt til, at lakseprisen stiger igen i løbet af 2026. Det vil påvirke væksten på Færøerne positivt.