Naalakkersuisut-medlemmer og erhvervsudvalget forventes at deltage på råstofmesse i Toronto
Den grønlandske delegation til årets råstofmesse i Toronto forventes at blive rekordstor med deltagelse af to medlemmer af Naalakkersuisut samt medlemmer af erhvervsudvalget. Dertil repræsentanter fra erhvervslivet. – Fokus i år er på canadisk samarbejde og investeringer, lyder det fra Grønlands Erhverv.
Det er 10. gang, at Naalakkersuisut i samarbejde med Dansk Industri og Grønlands Erhverv arrangerer et erhvervsfremstød på PDAC i Toronto. Delegation i år bliver rekordstor med omkring 100 personer fra både Naalakkersuisut, erhvervsudvalget, departementer og virksomheder.Foto: Scanpix/Chris Young
Selvom
programmet endnu ikke er helt på plads til årets Prospectors &
Developers Association of Canada-konferencen (PDAC) i Toronto, så er
forventningen, at både Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi,
Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA) og Naalakkersuisoq
for Natur og Miljø, Peter Borg (D) deltager med et følge af embedsfolk og fagpersoner.
Derudover
deltager medlemmer af Erhvervs- og Råstofudvalget i Inatsisartut.
Selvom
programmet endnu ikke er helt på plads til årets Prospectors &
Developers Association of Canada-konferencen (PDAC) i Toronto, så er
forventningen, at både Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi,
Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA) og Naalakkersuisoq
for Natur og Miljø, Peter Borg (D) deltager med et følge af embedsfolk og fagpersoner.
Annonce
Derudover
deltager medlemmer af Erhvervs- og Råstofudvalget i Inatsisartut.
– Jeg ser frem til at se, hvad der sker på sådanne konferencer og hvad der
bliver talt om. Jeg regner med at få mere viden om, hvordan aftaler indgås i
forhold til vores land og hvordan selvstyret promoverer Grønland. Det bliver
interessant at være med, siger formand for udvalget, Mariane Paviasen, der deltager for første
gang.
Udover Mariane
Paviasen forventes Bentiaraq Ottosen, Hans-Erik Enoksen, Juno Berthelsen og Lars
Poulsen fra udvalget at deltage på årets PDAC-messe.
Dialogmøde med råstofbranchen
Medlemmerne af Naalakkersuisut kommer blandt andet til at stå for afholdelse af "Greenland Day", hvor selskaber fortæller om deres erfaringer med at arbejde i Grønland. Derudover vil der blive afholdt et dialogmøde med råstofindustrien.
Ifølge departementet for råstoffer arbejdes der også på at få et møde i stand med en relevant
canadisk minister i forhold til øget samarbejde mellem Grønland og Canada.
Derudover
plejer selvstyret at uddele prisen “Prospector and Developer of the
year”, der i 2025 gik til Amaroq Minerals, der har licens til udvinding af guld
fra Nalunaq. Tidligere år er prisen blandt andet gået
til Greenland Resources, Bluejay Mining, Tanbreez, North American Nickel,
London Mining og Ironbarks Zinc.
Rekordstor delegation
Direktør i Grønlands Erhverv Christian Keldsen ser rekorddeltagelse som et udtryk for, at Grønland ønsker at pleje de gode relationer og sende et klart signal om, at man støtter op om erhvervsudvikling og industri.Foto: Oscar Scott Carl
I år er der tale om en rekordstor delegation på omkring 100
personer, der udover medlemmerne af Naalakkersuisut, erhvervsudvalget og repræsentanter fra Dansk
Industri, Grønlands Erhverv og Den Danske Ambassade i Canada, også tæller en lang række virksomheder.
På listen over deltagende virksomheder er ind til videre 60North Greenland, Air Greenland, Arctic import, Arctic Law Greenland, BDO,
Blue Water Shipping, BMS, Cowi, EMJ-Atcon Greenland, Greenland Escape, Greenland
Travel, Greenland Copter, Grønlandsbanken, H.P. Entreprenørmaskiner, HK Transport,
Illit Forsikringit Agentur, KSMS, Lumina Sustainables Materials, Nalik Ventures,
Nuna Advokater, Pangaea Logistic
Solutions, Rambøll, Royal Arctic Line, Sermeq Helicopters, Sikuki Nuuk Harbour
og Tusass.
Canadiske muligheder
Grønlands fokus på årets messe er ifølge direktør i
Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, blandt andet de canadiske
samarbejdsmuligheder herunder investeringer.
– Grønland plejer de gode relationer og sender et klart signal om, at man
støtter op om industrien. Fokus på
Greenland Day er både på samarbejdet med Canada og med EU, siger Christian
Keldsen.
Råstofmessen i Toronto er verdens største, og der forventes 27.000-30.000 deltagere fra hele verden. Messen foregår fra den 1. -4. marts. Det er 10. gang, at Naalakkersuisut i samarbejde med Dansk Industri og Grønlands Erhverv arrangerer et erhvervsfremstød på PDAC i Toronto.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.