Naalakkersuisoq: 10 investorer er interesseret i vandkraftpotentialer

Naalakkersuisoq for miljø og energi, Kalistat Lund (IA), oplyser under et pressemøde mandag, at der dialog med omkring 10 gigantvirksomheder, der er klar til at investere i bæredygtig energi.

- Der vil gå flere år, før vi kan tjene på vandkraftprojekterne. Men der er store interesse i bæredygtig energi, fortæller Kalistat Lund.

Der er omkring 10 internationale virksomheder, der er gået ind i dialog om investering i to store vandkraftspotentialer i Grønland. Naalakkersuisut har i 2022 inviteret potentielle investorer til en dialog om udbudsprocessen, og den ansvarshavende naalakkersuisoq er glad for den store interesse.

De to vandkraftspotentialer, Tasersiaq og Tarsartuup Tasia er beliggende i henholdsvis ved Maniitsoq og Nuuk, og kan producere meget mere energi end, hvad den grønlandske befolkning har behov for.

- Der er god dialog med mulige investorer omkring projekterne. Vi undersøger hvilke potentialer, de interesserede investorer har, og jeg regner med, at vi kan indskrænke antal virksomheder, som vi har dialog med, ned til omkring fire, før året er omme, siger Naalakkersuisoq for miljø og energi, Kalistat Lund (IA) under et pressemøde mandag den 22. januar.

Flere år til produktion

Kalistat Lund forventer, at dialogen med investorerne vil foregå igennem flere år. Byggerier af vandkraftprojekter forventes at starte op senest 2028, mens produktionen går i gang senest 2035.

- Der er flere aspekter, vi skal undersøge, før vi lander en aftale med eventuelle investorer. Der er tale om en investering på op mod 30 milliarder kroner, så arbejdet skal gennemføres med omhu. Men vi er fortrøstningsfulde hvad angår interessen, understreger naalakkersuisoq.

Naalakkersuisoq for energi understreger, at flere lande har interesse i bæredygtig energi, og at mange lande allerede nu er i gang med at gå fra fossile brændstoffer og i stedet benytter bæredygtige energikilder.

Mulig indtægtskilde

- Vi kan ikke fremskynde arbejdet, da udbudsprocessen kræver flere undersøgelser. I den næste periode skal vi teste troværdigheden og interessen fra selskaberne. Vi skal også undersøge, om investorerne har det, der skal til for at stå for arbejdet. Vi viser troværdighed og seriøsitet med den arbejdstilgang, vi tilbyder, understreger Kalistat Lund.

Tasersiaq har et energipotentiale på omkring 750 megawatt, mens Tarsartuup Tasia har et energipotentiale på omkring 250 megawatt. Det er langt mere end, hvad grønlands befolkning har behov for årligt. Derfor ser Naalakkersuisut projekterne som indtægtsmuligheder i fremtiden, hvor den overskydende energi vil blive solgt til andre lande.

Powered by Labrador CMS