Byggeri
Miljøvenligt træ til Grønland
Stark har fået samtlige byggecentre certificeret med hensyn til salg af bæredygtigt træ
Stark har fået certificeret alle byggecentre – blandt andet i Grønland og på Færøerne - inden for mærkning af bæredygtigt træ.
To ordninger
Byggecentrene lever således op til både FSC- og PEFC-mærkningsordningerne. FSC og PEFC er de to helt store ordninger på området, oplyser Stark.
Senest er forretningen i Runavík på Færøerne, der slog dørene op i slutningen af februar, blevet certificeret.
Vigtig dokumentation
- Konkret betyder certificeringerne, at du som håndværker nemt kan dokumentere bæredygtigheden over for en bygherre via følgesedlen. Det er noget, som får stigende betydning i takt med, at krav om bæredygtighed vinder frem. Og ikke mindst i de nordatlantiske områder, hvor naturen er særligt sårbar, er der en stærk bevidsthed om, hvor vigtigt det er at værne om ressourcerne og bygge bæredygtigt, fremhæver direktør Poul Erik Nørnberg fra Stark Grønland.