angreb

Microsoft råber regeringer op verden over efter hackerangreb

Flere end 200.000 computere er blevet angrebet. Nu må regeringer vågne op, mener topchef i Microsoft.

Offentliggjort

Computergiganten Microsoft advarer nu regeringer verden over mod at opbevare følsomt materiale på computeren. Det sker i kølvandet af det hackerangreb lørdag, som er blevet kaldt det mest omfattende nogensinde.

- Regeringer verden over må betragte og se dette som et wake up-call, skriver Brad Smith, en af topcheferne hos Microsoft og firmaets chefjurist, på en blog om hackerangrebet.

Han advarer om faren ved, at materiale udarbejdet af regeringer og efterretningstjenester, i dette tilfælde NSA i USA, kan falde i hænderne på de forkerte.

I dette tilfælde har det nuværende angreb ramt flere end 200.000 computere verden over.

- Et lignende scenarie med konventionelle våben vil være, hvis det amerikanske militær fik stjålet nogle af deres Tomahawk-missiler, skriver han.

Computere i hele verden blev hacket fredag via et hul i Microsofts Windows XP styresystem.

Formålet med hackerangrebet har været afpresning.

Brad Smith argumenterer for, at regeringer burde følge og indføre regler, der svarer til dem der gælder for fysiske våben.

Powered by Labrador CMS