Må udsætte møde om pengesedler

Valget til Landstinget den 2. juni betyder, at hjemmestyret har måttet aflyse et møde med Nationalbanken den 29. april om produktionen af de grønlandske pengesedler.

Nationalbanken venter at kunne præsentere skitser til de forskellige pengesedler i slutningen af året. Foto af den nuværende 100 krone-seddel. Foto: Polfoto
Offentliggjort

Indtil et nyt landsstyre er nedsat, kan det nuværende udelukkende sikre, at den daglige drift fungerer. Og Landsstyret må således ikke tage nogle politiske initiativer.

Nationalbankdirektør Torben Nielsen, der er i Grønland i forbindelse med indvielsen af Grønlandsbankens nye hovedsæde, oplyser, at Nationalbanken venter at kunne præsentere skitser til de forskellige pengesedler i slutningen af året.

Sedlerne bliver tegnet af kunstneren Miki Jacobsen.

Powered by Labrador CMS