Ledelse i restaurants- og værtshuskoncern: – Vi laver øl i verdensklasse

Koncernen Nilak A/S, der står bag mikrobryggerietGodhaab Bryghus, skruer nu op for ambitionerne. Selskabetsatser på øget salg af øl i Grønland og eksport til Danmark.

Godthaab Bryghus producerer årligt omkring 115.000 liter øl. På billedet ses fra venstreadministrerende direktør Jeppe Ejvind Nielsen, den italienske brygmester Luca Dal Porto og bryggerRey Mejala.
Offentliggjort

Godthaab Bryghus er garant for god fadøl i verdensklasse, der primært bliver solgt i moderselskabets egne restauranter og barer i Nuuk. Men der er et potentiale for at sætte turbo på ølforretningen og aktiviteterne i Grønland og Danmark.

Det mener bestyrelsesformand Claus Nielsen og administrerende direktør Jeppe Ejvind Nielsen i restaurants- og værtshuskoncernen Nilak A/S, der ejer og driver bryghuset. Selskabet var tidligere kendt under navnet Heca.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det er 17 år siden mikrobryggeriet Godthaab Bryghus blev etableret. Siden starten har bryggeriet hovedsageligt leveret fadøl til Nilak-restauranten Killut, selskabets værtshuse og natklub samt blandt andet Hotel Hans Egede i Nuuk og Hotel Icefiord i Ilulissat.

– Vi vil gerne producere og sælge noget mere øl i Grønland. Samtidig har vi forskellige ideer om at distribuere mere af vores produkter i Danmark. Det er ambitionerne, siger Claus Nielsen.

I Danmark leverer Nilak øl til to restauranter i Fakse Ladeplads og Haslev på Sjælland.

– Vi har også en plan om at levere øl på 70 centiliters flasker til flere danske kunder. Vi er i øjeblikket i dialog med et dansk tapperi om at få tappet produkter fra Godthaab Bryghus til det danske marked og måske på længere sigt til udenlandske markeder, fortæller bestyrelsesformanden.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS