Kuannersuit: Uklarhed om erstatningsbeløb

Naalakkersuisut forventes at stoppe sagsbehandlingenaf Kuannersuit-projektet i juni efter indstilling fradepartementet. Selskabet bag projektet går efter milliarderi erstatning, men vil ikke stille garanti for sagsomkostninger,hvis de taber.

Naalakkersuisut forventes at komme med en endelig afgørelse om Transition Energy Minerals’udnyttelsestilladelse ved Kuannersuit inden udgangen af juni måned. Indstillingen fradepartementet lyder på, at projektet skal stoppes, fordi det ikke lever op til loven om efterforskningog udnyttelse af uran, der blev vedtaget i december 2021.
Offentliggjort

Transition Energy Minerals (tidligere Greenland Minerals) forsøger fortsat at få voldgiftsrettens ord for, at deres projekt i Kuannersuit ikke er omfattet af den uranlov, der blev vedtaget i december 2021. Side­løbende fortsætter sagsbehandlingen af deres ansøgning om udvindingstilladelse. Men det er muligvis snart slut med sagsbehandlingen, idet Naalakkersuisut forventes at følge en indstilling fra departementet for råstoffer om, at projektet skal stoppes.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

– Indstillingen fra departementet er, at projektet skal stoppes, fordi det ikke lever op til kravene i loven om efterforskning og udnyttelse af uran. Vi forventer en udmelding fra Naalakkersuisut inden udgangen af juni måned, siger departementschef i råstoffer, Jørgen Hammeken-Holm.

Præcisering af erstatningskrav

Senest har de danske medier Politiken og Danwatch offentliggjort artikler om voldgiftssagen, hvor det fremgår, at erstatningskravet fra Energy Transition Minerals mod selvstyret og den danske stat vil lyde på 15 milliarder kroner.

Det er ikke helt korrekt. Beløbet på 15 milliarder stammer oprindeligt fra en artikel på Kammeradvokatens egen hjemmeside fra oktober sidste år, hvor det fremgår, at selskabet »har indledt en voldgiftssag med henblik på at få tilladelse til at udvinde råstofferne, alternativt at opnå erstatning for mineprojektets værdi. Mineselskabet har foreløbigt opgjort mineprojektets værdi og dermed det mulige erstatningskrav til ca. 15 milliarder kroner.«

Kammeradvokaten har dog overfor Sermitsiaq præciseret, at kilden til tallet er mineselskabets klageskrift til voldgiftssagen og ikke Kammeradvokaten. Derudover, at tallet desværre ikke er korrekt gengivet, idet Kammeradvokaten ved en fejl har lagt australske dollars til grund for udregningen frem for amerikanske dollars, som det retteligt burde være. Der burde derfor have stået 20 milliarder kroner og ikke 15 milliarder kroner, da der er tale om 3 milliarder amerikanske dollars.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS