Konsulentfirma har vokseværk

Fra tre til fem medarbejdere. Konsulentfirmaet Ilik har vokseværk.

Ilik-direktør og stifter Maren Sander Granlien glæder sig over ansættelsen af to nye medarbejdere.
Offentliggjort

Konsulentfirmaet Ilik med base i Nuuk udvider medarbejderstaben med Kristian Aagaard Jørgensen, der vender tilbage til Nuuk, hvor han senest var ansat i Digitaliseringsstyrelsen.

Kristian Aagaard Jørgensen vil begynde i Ilik til marts med titel af seniorkonsulent. Han kommer fra en stilling i Knowit.

Den anden stilling, som Ilik har fået besat, bliver med Maja Hykkelbjerg Nielsen, der kommer fra en stilling i Forvaltning for Børn og Familie i hovedstadskommunen. Hun indtræder som juniorkonsulent.

Glad direktør

- Jeg er rigtig glad for at Maja og Kristian aktivt har valgt at lægge deres kompetencer hos Ilik. Det er medarbejderne, der skaber firmaets profil, og Maja og Kristian besidder netop de egenskaber og værdier, der kræves for at kunne yde den service og kvalitet, som indtil videre har sikret tilfredse kunder i Ilik, udtaler direktør Maren Sander Granlien, der stiftede Ilik tilbage i 2013, i en pressemeddelelse.

Firmaet løser opgaver indenfor projektledelse, forandringsledelse, implementering af it systemer, rådgivning om digitalisering, forretningsudvikling, it-strategi og valg af it-systemer.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS