Kommende turistguides får uddannelsesophold i USA

Et nyt samarbejdsprojekt mellem Campus Kujalleq og Arctic Education Alliance sikrer praktikpladser i USA for grønlandske studerende, så de lærer mere om krydstogtsturismen.

Studerende fra USA og Campus Kujalleq i Qaqortoq har besøgt Uunartoq og interviewet de lokale. Samtidig er der sikret praktikpladser til grønlandske studerende i USA. - Campus Kujalleq

Offentliggjort

Campus Kujalleqs KVU-turismeafdeling har udvidet deres samarbejde med amerikanske Arctic Education Alliance (AEA). Under et besøg sidste uge er der udvidet samarbejdsmuligheder, der betyder at grønlandske studerende i Campus Kujalleq under turismeafdelingen nu har mulighed for at have praktikpladser i USA.

- Det første ophold er ved at komme på plads og der vil blive arbejdet videre med henblik på udveksling af undervisere og studerende ved ”University of Southern Maine´s Tourism and Hospitality program” i Portland, Maine, oplyser Campus Kujalleq i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Campus studerende lærer om amerikanske krydstogtgæster og muligheder for at sikre miljømæssig og økonomiske bæredygtig krydstogtturisme i Grønland.

Læring om inddragelse af lokale

Campus Kujalleq har haft besøg af studerende fra Southern Maine’s Tourism and Hospitality programme sidste uge. Her lå fokus på inddragelse af lokalsamfundet, når viden om lokaliteter skal deles ud til turister.

- Serviceøkonomstuderende og studerende i Arktisk Guide uddannelserne samt studerende fra USA har besøgt Uunartoq og vurderet det fra et turistperspektiv. Formålet her var indsamling af viden om, hvordan man vægter turisternes behov i forhold til bevarelse af natur og kulturarv, såvel som lokalsamfundets ønsker, oplyser Campus Kujalleq.

Under besøget er lokale blevet interviewet om deres syn på turismen i lokalområdet og deres ønsker i forhold til servicering af turister i deres område.

Den amerikanske delegation er nu fortsat til Narsaq for at besøge INUILI. Rejsen og samarbejdsprojektet er finansieret af USA’s Department of State.

Powered by Labrador CMS