KNI ramt af corona-restriktioner
Corona-pandemien har sat sit præg på KNI’s halvårsresultat, som samlet set er dykket med 18 millioner kroner før skat, set i forhold til halvårsresultatet året forinden.
Halvårsresultatet for den selvstyreejede virksomhed KNI A/S landede før skat på 56 millioner kroner, og den verdensomspændende corona-pandemi, som har udløst flere forskellige restriktioner fra Selvstyret, påvirker regnskabet.
KNI forklarer det voldsomme dyk i halvårsresultatet med ”manglende aktiviteter i såvel varedivisionen og energidivisionen grundet Covid-19 restriktioner”. Desuden oplyser selskabet, at der har været en periodeforskydning i resultatudviklingen i energidivisionen.
- Den nedadgående resultatmæssige påvirkning i forbindelse med restriktionerne vedrørende Covid-19 kan alene beløbsmæssigt opgøres til at udgøre i størrelsesordenen 8,0 millioner kroner, står der i halvårsrapporten.
På trods af det svækkede resultat har ledelsen en forventning om, at årsresultatet vil lande på det budgetterede resultat før skat på mellem 108 til 118 millioner kroner.
Selskabet oplyser, at man er parat til at foretage de nødvendige indgreb, hvis Covid-19 situationen kommer til at true det forventede årsresultat.
Stort renoveringsefterslæb
Det bliver samtidig fastslået, at koncernens fortsat har et stort arbejde foran sig med at få renoveret de bygninger, som man ejer. Således er det samlede renoveringsefterslæb opgjort til mellem 300 og 350 millioner kroner i varedivisionen og 120 millioner kroner i energidivisionen.
- Investeringer på dette niveau kræver et stort fokus på, at der tilvejebringes den nødvendige likviditet fra selskabets indtjeningsniveau, fastslås det.
Nøgletal er justeret
Det fremgår også af halvårsrapporten, at en lang række nøgletal er blevet justeret, efter at man for få dage siden måtte nedjustere egenkapitalen med 50 millioner kroner på grund af ”regnskabstekniske fejl”, som selskabet kalder det.
Læs hele sagen:
-
KNI har rod i regnskaberne
-
KNI fejer regnskabsfusk ind under gulvtæppet
-
Pustes et lager op påvirker det overskuddet
-
Uvildig undersøgelse af KNI-sag
-
Tilliden skal genoprettes
-
Tatiginninneq pilerseqqinneqassaaq
-
Sådan blev KNI-regnskab manipuleret
-
KNI-bestyrelse vil afvente politiets efterforskning
-
KNI-mi siulersuisut politiit paasiniaanerat utaqqeqqaarniarpaat
-
Skandalesag belaster KNI-top og Deloitte