Klageudvalg giver Polar Seafood medhold

Ny udvikling: Miljødepartementet skal træffe en ny afgørelse, harKlageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse besluttet. Dermed blivertrawleren stadig liggende. Departementet ved at nærlæse afgørelsen.

Selvstyret skal behandle sagenpåny om den forliste trawler PolarAssik, der brød i brand i marts i år.Siden forliset har der væretuenighed mellem Polar Seafoodog Selvstyret om, hvad der skal skemed det forliste fartøj.
Offentliggjort

Sagen om Polar Seafoods sunkne trawler Aassik i Diskobugten fik en ny drejning sidste uge med en afgørelse fra Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse, der slår parterne tilbage til start.

Det skriver avisen AG.

Trawleren forliste i marts, hvorefter Miljødepartementet udstedte et påbud til Polar Seafood om at fjerne oliebeholdningen fra skibet. En afgørelse, som rederiet valgte at klage over. Den 2. juli traf departementet en ny afgørelse om at Polar Seafood skal fjerne olien eller bjærge fartøjet.

Men departementet undlod at høre rederiet som part i beslutningen. Og det er forkert, fastslår Klageudvalget.

Afgørelsen skulle være truffet i overensstemmelse med sagsbehandlingslovens regler, der blandt andet indebærer, at man skal høre parterne i en given sag. Og den manglende partshøring er en så alvorlig fejl, at påbuddet fra den 2. juli må anses for at være ugyldigt, skriver Klageudvalget, der derefter sender hele sagen tilbage til fornyet behandling i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø.

Afgørelsen vækker glæde hos Polar Seafood.

Du kan læse hele historien i denne uges AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS