Kendt erhvervsmand kritiserer særskat

- Hvorfor laver politikerne ikke en skat eller afgift på de mange danske og udenlandske virksomheder, der arbejder i Grønland for kommuner, selvstyret og private?

Det spørgsmål rejser den kendte og succesfulde erhvervsmand Martin Gjødvad nu i et interview i Sermitsiaq forbindelse med debatten om Naalakkersuisuts forslag til lov om særskat, som Inatsisartut i øjeblikket behandler.

Martin Gjødvad, der bor i Danmark, har grundlagt it-firmaet inu:it, der med 20 medarbejdere er Grønlands største it-firma målt på antal ansatte. Sidste år omsatte inu:it for 60 millioner kroner.

Desuden ejer han selskabet Inu:it Bolig, hvis væsentligste aktivitet er udlejning af boliger. Selskabet udvikler også ejendomsprojekter, der primært bliver solgt til private.

- Vi afleverer hver en skattekrone, vi betaler, til den grønlandske skattestyrelse, siger Martin Gjødvad.

Han melder sig nu i koret af kritikere, der er yderst utilfredse med det nye lovforslag, som er blevet kaldt strafskat på grønlandske virksomheder.

Senest har ejerne af elinstallationsvirksomheden Carl Lynge, Kitdlak Knudsen, og Auto-og Marine Service, Knud Laursen, kritiseret lovforslaget.

Kritikerne af forslaget frygter, at den nye lov om særskat rammer virksomheder i forbindelse med danske og udenlandske investeringer, generationsskifter og direktørers flytninger til Danmark.

Risikerer skattesmæk

Inu:its direktør er rejst til Danmark på grund at sygdom i familien. I øjeblikket fungerer Martin Gjødvad som direktør i selskabet.

- Med den her nye lovgivning er det meget risikabelt, at han rejser tilbage til Grønland. Hvis direktøren igen er nødt til at rejse ned til Danmark, forfalder der en særskat på 17 til 19 procent af egenkapitalen, der var på godt 12 millioner kroner sidste år. Det svarer til en skat på op mod 2,5 millioner kroner, siger Martin Gjødvad til Sermitsiaq.

Han peger på, at selskabets aktiver stadigvæk er i virksomheden og bliver beskattet i Grønland, selv om inu:its direktør er rejst til Danmark.

- Direktøren tager ingenting med ud af landet. Det ville jo være tyveri, fastslår Martin Gjødvad.

Han peger på, at inu:it beskæftiger og uddanner mange i Grønland.

Gjødvad: - Politikerne bør tænke sig godt om

Martin Gjødvad synes, at politikerne har fokus på noget helt forkert med lovforslaget om særskat på grønlandske selskaber.

- Grønland tillader fortsat, at danske virksomheder kommer væltende ind i Grønland med deres konsulenter og trækker pengene ud af landet. Simpelthen.

- Medlemmerne af Inatsisartut bør tænke sig godt om, før de indfører den nye skattelov. For særskatten giver udefra kommende firmaer en konkurrencefordel i forhold til grønlandske firmaer.

- Politikerne gør det med den nye lovgivning vildt vanskeligt at drive en grønlandsk virksomhed i Grønland.

- Man straffer grønlandske virksomheder og gør det endnu mere lukrativt for virksomheder fra Danmark at komme her og løbe med pengene, siger han.

Skævvridning af konkurrencen

Martin Gjødvad erkender, at skatteregler kan være svære at overskue og forstå.

- Men den nye skattelovgivning gør det meget mere attraktivt at være en dansk virksomhed, der har opgaver i Grønland. I praksis risikerer grønlandske virksomheder en særskat, mens danske virksomheder er skattefri i Grønland.

- Danske virksomheder har dermed en konkurrencefordel over for grønlandske virksomheder. Det er en skævvridning af konkurrencen, lyder det fra Gjødvad.

Konsulenter fra danske eller udenlandske firmaer, der har opgaver i Grønland, efterlader sig ingen skat, når de rejser igen. Hverken selskabsskat, udbytteskat eller A-skat, siger han.

Foreslår afgift på danske firmaer

- De lægger ingen penge i samfundet, hverken i form af skat eller anden lokal støtte. Jeg kunne jo bare gøre det, at jeg lavede et firma i Danmark, som så fik opgaver i Grønland. Det er lettere og mere sikkert, og så betaler jeg bare noget skat i Danmark.

- Men det er politikerne blinde overfor. Hvorfor laver Inatsisartut ikke en skat eller afgift, for eksempel på 15 procent for ydelser, de mange danske og udenlandske virksomheder, der arbejder i Grønland, leverer til kommuner, selvstyret og private. Det ville give et incitament til at etablere sig som lokal virksomhed i Grønland, der ikke har sådan en afgift. Det vil være simpel løsning, siger Martin Gjødvad.

Har betalt 100 millioner kroner i skat

Men med den nye Inatsisartut-lovgiv tør han ikke ansætte ny direktør i et hans to grønlandske firmaer.

- Hvad nu hvis direktøren af en eller anden årsag er nødt til at flytte fra Grønland, og jeg er nødt til at finde en ny direktør. Så risikerer firmaet at få en strafskat på mellem 17 og 19 procent af egenkapitalen i firmaet. Det er jo vanvittigt, siger Martin Gjødvad.

Hans selskaber inu:it og Inu:it Bolig betaler alt skat i Grønland og ingen skat i Danmark eller andre lande.

Martin Gjødvad fortæller, at han gennem de næsten 30 år, han har drevet virksomheder i Grønland har betalt over 100 millioner kroner i skat i Grønland. Det er i form af selskabsskat og udbytteskat og A-skat.

- Det er jeg stolt over. Jeg gør alt for at betale al min skat i Grønland og betaler næsten ingen skat i Danmark, selv om jeg bor i Danmark, siger han.

Starter snart stort boligbyggeri

Martin Gjødvad reinvesterer alle de penge, hans to selskaber, inu:it og Inuit:it Bolig, tjener i Grønland.

- Jeg skal til at bygge 72 boliger på den gamle KNR-grund i Nuuk. Alt, hvad jeg arbejder med, foregår i Grønland. Jeg kan bare ikke forstå, hvad lovgiverne, politikerne, vil have ud af mig og mine firmaer med den særskat, de er i færd med at indføre, spørger Martin Gjødvad.

Inatsisartuts finans- og skatteudvalg behandler forslaget til ændring af loven om indkomstskat torsdag 18. december. Inatsisartut har 2. behandling af lovforslaget den 2. februar.

Vi har bedt Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter om en kommentar til artiklen med Martin Gjødvads kritik. Men det har ikke været muligt af få.

- Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter, Múte Bourup Egede, har besluttet, at der på et senere tidspunkt vil blive offentliggjort et svar på Naalakkersuisuts hjemmeside.

Det skriver Departementet for Finanser og Skatter i en mail til Sermitsiaq mandag den 15. december kort efter klokken 17.