Ingen hjælp til Sassuma

Erhvervsafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq vil ikke hjælpe Napaartoq Petrussen med store flytteomkostninger efter at kommunen har opsagt lejemål.

Napaartoq Petrussen er på nippet til at opgive den grønlandske saltproduktion.
Offentliggjort

Iværksætteren Napaartoq Petrussen frygter for fremtiden for sin virksomhed Sassuma Sea Salt, efter at Kommuneqarfik Sermersooq har opsagt lejemålet ved forbrændingsanlægget og en aftale om overskudsvarme.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervsafdeling ser ingen muligheder for at hjælpe Napaartoq Petrussen ud af den penible situation, selv om hjælp til iværksættere er en del af kommunens erhvervsstrategi.

- Vi er bekendt med sagen, som vi finder meget ærgerlig og beklagelig. Vi er glade for hans iværksætteri og arbejde, lyder det i en kortfattet kommentar fra kommunens erhvervschef Mads-Daniel Skifte, som ikke mener, at man har mulighed for at hjælpe.

- Erhvervsafdelingen vejleder iværksættere ud fra gældende regler, og mere kan vi desværre ikke gøre, siger erhvervschefen.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS