Immanuelsen afviser vigtigt princip i ny fiskerilov

Fiskerikommissionen oplyste i sidste uge, at det var vigtigt, at den nye fiskerilov bygger på forvaltningsplaner, så man sikrer et bæredygtigt fiskeri og en økonomi, der kan hænge sammen for den enkelte fisker. Med andre ord: en præmis for fiskerikommissionens arbejde er, at der skal indføres et armslængdeprincip, så politikerne ikke pludselig kan uddele ekstrakvoter.

Til KNR oplyser Jens Immanuelsen, at det skal være op til politikerne at vurdere kvoterne inden for fiskeriet.

Undergravende

Udmeldingen fra den øverst politisk ansvarlige inden for fiskeri undergraver dermed vigtige grundpiller i fiskerikommissionens arbejde, og det er spørgsmålet, om flotte ord som ”bæredygtighed”, ”stabile rammer”, ”bedre velfærd” og ”størst muligt langsigtede samfundsøkonomiske udbytte” kan realiseres, hvilket har været formålet med hele Fiskerikommissionens arbejde.

Noget tyder imidlertid på, at Jens Immanuelsen ikke har nærlæst debat-oplægget fra Fiskerikommissionen særlig grundigt.

Han siger således til KNR:

- Biologerne foreslår hvad kvoterne skal være for et helt år ud fra deres undersøgelser. Men det skal ikke være sådan, at det er dem, der skal beslutte sig for, hvor meget kvoterne skal være. Beslutningen skal ske fra Naalakkersuisuts side.

Flere om arbejdet

I debatoplægget fra en enig Fiskerikommission fremgår det imidlertid, at forvaltningsplanerne skal udvikles – ikke alene af biologer - men også ”brugere og forvaltere på alle væsentlige bestande i forhold til fastsættelse af TAC”.

- TAC, som bygger på den biologiske rådgivning med indbyggede stabilisatorer i forhold til udsving i fangstmulighederne. Det vil sige, at der i forbindelse med forvaltningsplanerne anvendes et armslængde-princip, fremgår det af oplægget fra Fiskerikommissionen.

I den forbindelse påpeges det også, at der er brug for at få videreudviklet nogle modeller, der styrker og sikrer et godt samarbejde mellem forskerne, brugerne og forvalterne.