Hudson Greeland forsinket med produktionen

Den nye direktør Jim K. Cambon samt formand for bestyrelsen Flemming Knudsen i Hudson Resources Inc. sætter kursen mod Nuuk for at drøfte deres forretningsplan for fremtiden med selvstyret.

Starten på Hudson Greenland minens produktion er forsinket med otte uger, på grund af en motorfejl i knuseanlægget. Mineselskabet forventer nu at sende det første læs greenspar produkter af anorthosit i slutningen af marts
Offentliggjort

En forkert motor i knuseanlægget på Hudson Greenlands procesanlæg er skyld i, at planerne om en fuld idriftsættelse af produktionen i minen er forsinket med 8 uger, skriver Sermitsiaq.

- Sælgeren er adresseret og dækket alle omkostninger i forbindelse med levering og installation af de korrekte motorer til knuseren, skriver direktør Jim K Cambon i en pressemeddelelse, hvor han oplyser, at starten på driften af minen er forsinket med otte uger.

- Som følge af dette er Hudson Resources igang med at undersøge behovet for arbejdskapital, forklarer Jim K. Cambon og uddybber.

- Arbejdskapital er de midler, vi har brug for til daglig drift, som derefter balanceres med indgående pengestrømme fra salg. Vi havde afsat tilstrækkelige midler til at holde minen i drift, indtil vi begynder at få indtægter fra salget, men forsinkelsen på to måneder og nogle andre ekstra omkostninger betyder, at vi skal have lidt flere penge for at sikre, at vi kan fortsætte driften. Det er helt normalt i et startår, og vi har ikke problemer med at skaffe midlerne.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS