Hotel Arctic forventer boom i nordlysturisme
Hotel Arctic gør sig klar til vinterhalvåret. Hoteldirektør forventer, at flere turister vil blive draget af udsigt til isfjord og nordlys.
Hotel Arctic står klar med syv nye nordlyshytter, der er bygget lige under hotellet i Ilulissat. Direktør i Hotel Arctic, Morten Nielsen, oplyser at der allerede er godt med efterspørgslen fra turisterne.
- Vi oplever, at der allerede hytter, der bliver solgt til turister, der har interesse i at opleve nordlys i Grønland. Vi forventer, at hytterne vil sælge godt henover vintersæsonen, siger han til Sermitsiaq.AG.
De små hytter på 20 kvadratmeter er belagt med træ og glas, så der er god udsigt til både isfjorden og himlen i Ilulissat. Hotel Arctic er godt klar over, at der allerede er stor konkurrence fra både Norge, Island og Finland, hvor der sælges samme oplevelser om vinteren.
- Men disse lande mangler en ting. Og det er udsigten til både isbjerge og nordlys på samme tid, som vi kan tilbyde. Så vi har store forventninger til dem. De er målrettet turister, der efterspørger luksuriøse oplever, og det er vi klar til, siger Morten Nielsen.
Vil udvide sæsonen
I disse år oplever Grønland flere turister som aldrig før. Over 700 krydstogtsanløb forventes i år. Hotel Arctic oplyser, at nordlyshytterne er en udvidelse af hotellets turismeprogram, hvilket betyder, at byen kan forvente flere turister – også i vinterhalvåret.
Det er en del af den strategi Visit Greenland allerede har lagt for dagen, at turistaktørenre skal blive bedre til at udvide sæsonerne og tilpasse deres produkter, så de tilgængelige overnatningsmuligheder kan sælges en større del af året. Og den er Hotel Arctic med på.
- Hytterne skal ikke være til for at flytte sommerturister over til vinterturismen. Vi er interesseret i at signalere, at der er plads til alle, uanset årstiden. Og det er også en del af planen at udvide oplevelsesmulighederne, så vi kan få flere turister i alle sæsoner, forklarer hoteldirektøren.
Hotel Arctic startede med at tre nordlyshytter i midten af august, men nu er alle syv hytter kommet i brug og erstatter de ældre igloohytter, som har ligget under hotellet.