Halibut Greenland med millionoverskud i 2011

Den privatejede hellefiskeproducent fik sidste år et overskud på 8,8 millioner kroner

s fabrikshal, hvor hellefisken bliver behandlet inden afskibning til blandt andet Aalborg. Foto: Halibut Greenland Halibut Greenland
Offentliggjort

Efter lørdagens generalforsamling i Halibut Greenland ApS melder virksomheden nu om et årsresultat for 2011 på 8,8 millioner kroner.

- Det står nu klart frem, at det opnåede resultat for 2011 har været særdeles tilfredsstillende, skriver Niels Thomsen, direktør i Halibut Greenland.

Læs også "Halibut: Skal vi kvæles?"

- 2011 har været det første hele år, hvor Halibut Greenland ApS har produceret fisk hele året. Den behårde konkurrence har gjort 2011 til et udfordrende år. Til trods for dette formåede Halibut Greenland ApS at opnå en omsætning på 88,8 millioner kroner og et overskud på 8,8 millioner kroner. Ledelsen anser resultatet som særdeles tilfredsstillende, og vil til dette takke selskabets trofaste leverandører.

Til generalforsamlingen blev en ny bestyrelse valgt. Den består nu af:

- Ole Dorph, formand
- Karin P. Thorsen
- Johan Villadsen
- Thorkild Jerimiassen
- Lars Erik Gabrielsen
- Hans Nielsen
- Pele Møller

- Bestyrelsen er glad for, at den har muligheden for at fortsætte med at forbdre fiskernes og disses familiers vilkår, hvilket er muliggjort ved dannelsen af det primært fisker-ejede Halibut Greenland ApS. Bestyrelsen har bemærket, at fiskernes bedre indtjening som følge af den ægte konkurrence i Diskobugten ikke er gået ubemærket hen blandt fiskere i andre dele af landet. Den nye bestyrelse anser sammen med direktøren det som en vigtig opgave at konsolidere og videreudvikle Halibut Greenland ApS, lyder det i en pressemeddelelse fra Ilulissat.

Powered by Labrador CMS