Grønlandsudvalget inviteret til Avannaata Qimussersua

Turismevirksomheden Experience Qasigiannguit inviterer medlemmerne i Grønlandsudvalget i Folketinget til besøg i forbindelse af afholdelse af den populære landsdækkende hundeslædevæddeløb Avannaata Qimussersua i slutningen af marts

- Jeg er altid meget åben overfor at komme til Grønland, og jeg mener også, at det er vigtigt, at de danske parlamentarikere er til stede ofte i Grønland. Da jeg var formand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i sidste valgperiode var vi i Grønland og Færøerne med den målsætning, at styrke samhørigheden og kendskabet til hinanden i Rigsfællesskabet, siger Anders Kronborg, Socialdemokraterne, som er medlem i Grønlandsudvalget i Folketinget.
Offentliggjort

Den familieejede turismevirksomhed Experience Qasigiannguit inviterer medlemmerne i Grønlandsudvalget i Folketinget til en række oplevelsesture i forbindelse med afholdelse af det landsdækkende hundeslædevæddeløb Avannaata Qimussersua i Qasigiannguit i Diskobugten i slutningen af marts. 

Og invitationen, som blandt andet står på dagsorden på udvalgsmødet 14. januar, bliver vel modtaget af en række danske parlamentarikere, som ønsker at styrke forholdet mellem Grønland og Danmark.

Den familieejede turismevirksomhed Experience Qasigiannguit inviterer medlemmerne i Grønlandsudvalget i Folketinget til en række oplevelsesture i forbindelse med afholdelse af det landsdækkende hundeslædevæddeløb Avannaata Qimussersua i Qasigiannguit i Diskobugten i slutningen af marts. 

Og invitationen, som blandt andet står på dagsorden på udvalgsmødet 14. januar, bliver vel modtaget af en række danske parlamentarikere, som ønsker at styrke forholdet mellem Grønland og Danmark.

Glad for invitationen

Louise Elholm, Venstre, som er medlem i Grønlandsudvalget i Folketinget siger, at hun er utrolig glad for at have fået invitationen fra Experience Qasigiannguit.

- Hvis man i Grønland ønsker at se os, så synes jeg at Grønlandsudvalget skal tage afsted. Jeg er generelt positiv overfor at komme til Grønland, og jeg mener, at Grønlandsudvalget bør tage til Grønland så meget som muligt fordi vi jo helst skal have en så tæt forbindelse som overhovedet muligt.

- Hvis det kan lade sig gøre i min kalender forsøger jeg at deltage mest muligt i emner, der har relation til Grønland, siger hun.

Hun har selv foreslået, at Grønlandsudvalget bør tage til Grønland, og hun synes at det er vigtigt, at de danske politikere mødes med den grønlandske befolkning og deltager i forskellige kulturelle aktiviteter.

Bakker idéen op

Anders Kronborg, Socialdemokraterne, som også er medlem af Grønlandsudvalget i Folketinget, bakker ligeledes op om en tur til Qasigiannguit i slutningen af marts.

- Jeg er altid meget åben overfor at komme til Grønland, og jeg mener også, at det er vigtigt, at de danske parlamentarikere er til stede ofte i Grønland. Da jeg var formand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i sidste valgperiode var vi i Grønland og på Færøerne med den målsætning at styrke samhørigheden og kendskabet til hinanden i Rigsfællesskabet.

- Jeg var selv på Pituffik Space Base lige før kommunalvalget og har været på en orienteringsrejse i Grønland, så jeg har faktisk passet relationerne rigtig meget i forhold til Grønland og har en planlagt tur derop i maj måned i forbindelse med en erhvervskonference, siger han.

Anders Kronborg understreger, at Donald Trumps interesse for Grønland, der i øjeblikket har skabt spændinger i relationerne mellem Grønland, Danmark og USA, ikke spiller ind i, at han synes Grønlandsudvalget skal tage en tur til Grønland i forbindelse med, at der afholdes den landsdækkende hundeslædevæddeløb Avannaata Qimussersua.

- Jeg er også én af de parlamentarikere, der har rejst meget i Grønland. Da jeg var formand for Børne- og Undervisningsudvalget i perioden fra 2019 til 2022 rejste vi til Nuuk og Sydgrønland, hvor vi lavede en helt særlig indsats omkring Rigsfællesskabet, og besøgte skoler og institutioner og mødtes med politikere.

- Så min interesse er uændret i forhold til Grønland, uagtet Donald Trumps interesse for Grønland. Jeg mener helt generelt, at vi skal være meget interesseret i at besøge Grønland fordi at vi er en del af samme Rigsfællesskab og Kongerige. Derfor bruger jeg også en del tid i Folketinget på at have en god relation til de grønlandske parlamentarikere.

Anders Kronborg understreger, at han derfor vil tale positivt for, at Grønlandsudvalget tager positivt imod invitationen fra Experience Qasigiannguit til at tage en tur til Grønland, når emnet bliver debatteret under udvalgsmødet 14. januar.

Styrkelse af båndet

Mads Fuglede, Danmarksdemokraterne, som også er medlem i Grønlandsudvalget i Folketinget, mener at man generelt skal arbejde for at styrke båndet mellem Grønland og Danmark, især i den situation man befinder sig i på nuværende tidspunkt.

- Jeg synes derfor, at det er rigtig god idé, at Grønlandsudvalget er blevet inviteret til at deltage i forskellige kulturelle arrangementer i forbindelse med, at der afholdes det landsdækkende hundeslædevæddeløb fordi at vi bør lytte mere til hinanden og bruge flere kræfter på at styrke vores bånd, siger han.

Interessen vækker glæde

Kristian Jeremiassen, som er medejer Experience Qasigiannguit, er positivt overrasket over, at invitationen i Folketingets Grønlandsudvalg er blevet vel modtaget af medlemmerne.

- Vi vil gerne vise medlemmerne i Grønlandsudvalget, at Avannaata Qimussersua, der er én af de største kulturelle arrangementer i Grønland, kan være ét samlingspunkt for alle uanset nationalitet.

- Men jeg mener også, at de danske parlamentarikere bør opleve på egen hånd de klimatiske forandringer som landet står overfor lige nu, men også at der også er gode erhvervsudviklingsmuligheder, heriblandt indenfor turismen.

- Vi vil derfor i forbindelse med besøget samtidig tilbyde medlemmerne i Grønlandsudvalget en række oplevelsesture, heriblandt i form af hundeslædetur, rypejagt, iagttagelse af nordlys samt forskellige kulturelle arrangementer, siger Kristian Jeremiassen.

Kristian Jeremiassen, der er medlem i kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik og er tidligere medlem i Inatsisartut understreger, at han ikke har et politisk agenda i forbindelse med invitationen.

I går kom det frem i KNR, at Kristian Jeremiassen ligeledes har inviteret Jeff Landry, der er USA´s særlige udsending til Grønland, og som er udpeget præsident Donald Trump, i forbindelse med afholdelse af den landsdækkende hundeslædevæddeløb Avannaata Qimussersua i slutningen af marts.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS