Grønlandske rubiner og safirer er fortsat populære
Juvelerforretningen Hartmann’s i København sælger fortsat smykker med rubiner og safirer fra Aappaluttoq, selvom minen er lukket. Som noget nyt kan Hartmann’s kollektioner også købes hos Anori Art i Nuuk og Glacier Shop i Ilulissat
Juvelerforretningen Hartmann’s har for nylig lanceret 300 nye smykker med rubiner og safirer fra Grønland som for eksempel dette armbånd i 18 kt. hvidguld med 7,67 ct. grønlandske blå safirer.Foto: Hartmann's
Juvelerforretningen
Hartmann’s i København sælger fortsat smykker med rubiner og safirer fra Aappaluttoq,
selvom minen lukkede i midten af 2023 efter få år med store økonomiske
problemer.
Ved udgangen af 2022 havde Greenland Ruby en negativ egenkapital på
509 millioner kroner og en samlet gæld på 513 millioner kroner.
Juvelerforretningen
Hartmann’s i København sælger fortsat smykker med rubiner og safirer fra Aappaluttoq,
selvom minen lukkede i midten af 2023 efter få år med store økonomiske
problemer.
Annonce
Ved udgangen af 2022 havde Greenland Ruby en negativ egenkapital på
509 millioner kroner og en samlet gæld på 513 millioner kroner.
– Da vi blev vidende om, at det var ved at være sidste krampetrækninger
for Greenland Ruby, så sikrede vi os de bedste sten, så vi fortsat kunne lave
nogle spændende kollektioner nogle år frem, fortæller Ulrik Hartmann.
Forretningen i Bredgade har i dag verdens største samling af grønlandske
rubiner.
– Vi har løbende købt ind, når vi har set de rigtige sten i de rette
farver, og vi har for nylig lanceret 300 nye smykker, siger Ulrik Hartmann og
tilføjer, at man dog skal være hurtigt ude, hvis man skal have fat i de gode
farver eller særlig flotte slibninger.
Sølvkollektion lanceret
Hartmann’s har
for nylig lanceret en sølvkollektion med grønlandske rubiner og pink safirer,
som blandt andet sælges hos Anori Art i Nuuk og Glacier Shop i Ilulissat. – Den er blevet taget rigtig godt imod i både Ilulissat og Nuuk især af
turisterne, der gerne vil købe noget med hjem fra Grønland, som ikke
nødvendigvis koster en formue, fortæller Ulrik Hartmann. Priserne for smykkerne i sølvkollektionen starter ved 2.500 kroner. – Så vi er i gang med at brede salget mere ud, og vi har også besøgt
Island, hvor der er stor interesse for de grønlandske rubiner og planlægger at
besøge Færøerne snart.
Hartmann’s kollektion kan nu også købes i Grønland i Glacier Shop i Ilulissat og Anori Art i Nuuk.Foto: Anori Art
Forlovelsesringe med rubiner
Ifølge Ulrik Hartmann er deres primære fokus de lokale markeder omkring
Grønland.
– Der hvor historien om de grønlandske rubiner er nemmest at få udbredt,
er så tæt på Grønland som overhovedet muligt. Det er her man har en relation og
en fællesskabsfølelse i kraft af rigsfællesskabet. Jeg bliver stadig overrasket
over, hvor mange, der har en tilknytning til Grønland, og som synes det er
interessant at eje noget fra Grønland. Og så har vi faktisk også fået en del
henvendelser fra yngre kunder fra Grønland, som er interesseret i at købe
forlovelsesringe med grønlandske rubiner.
Flot udvalg af
blå safirer
Lige for øjeblikket har Hartmann’s også et udvalg af smykker
med blå safirer fra Aappaluttoq.
– Der er kun kommet meget lidt ud af minen af blå safirer, og vi har ikke
meget i vores besiddelse, så hvis man vil have et smykke med blå grønlandske
safirer, så skal man slå til nu. Vi har nogle få smykker til salg i Grønland
og lidt mere i forretningen i Bredgade, siger Ulrik Hartmann.
Juveler Ulrik Hartmann (tv) og geolog Vincent Pardieu stod i forrige uge bag fire udsolgte foredrag i Lyngby om rubiner og safirer fra Aappaluttoq. Ved arrangementerne blev der også solgt både løse rubiner og smykker med rubiner og safirerFoto: Hartmann’s
Ny bog om
rubinminen
Ulrik Hartmann har også for nylig bidraget med forordet samt et kapitel om
rubiner fra mine til montre til en ny bog: ”Rubies from Greenland”, som er
skrevet af feltgemmolog Vincent Pardieu, der som konsulent og rådgiver for
Greenland Ruby besøgte minen 11 gange.
Vincent Pardieu bog ”Rubies from Greenland”Foto: Hartmann's
Bogen blev
lanceret i sidste uge ved fire udsolgte foredrag hos bilforhandleren Jan
Nygaard i Lyngby, hvor mere end 700 gæster deltog. Og hvor der også blev solgt
både løse rubiner og rubinsmykker. – Det er endnu et vidnesbyrd om, at folk stadig synes, at de grønlandske
rubiner er meget spændende, og at historien om dem slet ikke er fortalt færdig
endnu, siger Ulrik Hartmann.
Vincent Pardieu bog ”Rubies from Greenland” med forord af Ulrik Hartmann er trykt i 3000
eksemplarer. Kan købes via Hartmann’s onlineshop.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.