Grønland som adventure destination

Grønlands nationale turistråd Visit Greenland modtager økonomisk bidrag til en stor, international brandingkampagne.

Visit Greenland ser positivt på fremtiden, og vil tiltrække flere adventure turister til Grønland
Offentliggjort

I de kommende år skal Grønland promoveres som adventure destination.

Kommuneqarfik Sermersooq, Air Greenland, Greenland Holding og Sikuki har nemlig indgået aftaler med Visit Greenland om økonomisk bidrag til brandingkampagnen, skriver Grønlands nationale turistråd i en pressemeddelelse.

- Vi er glade og stolte over, at vi har indgået aftaler med fire partnere, der alle har stor interesse i at øge turismen i Grønland, siger administrerende direktør i Visit Greenland, Julia Pars i meddelelsen.

Tiltrækning af adventure turister

Udarbejdelsen af kampagnen er stadig i den indledende fase, men skal lanceres i 2022 inden indvielsen af de nye landingsbaner i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

- 2020 har været et hårdt år for turismen, men Visit Greenland ser positivt på fremtiden, og de muligheder der er for at tiltrække flere turister til vores smukke land. Vi håber også, at flere virksomheder el. kommuner har lyst til at tilslutte sig kampagnen, fortæller Julia Pars.

Målet med kampagnen er at tiltrække flere adventure turister, der er kendetegnet ved at lægge flere penge lokalt, og som tager hensyn til natur og kultur, oplyses det.

Powered by Labrador CMS