Grønlændere i RAL

IA’s Storm Ludvigsen ønsker at kende andelen af grønlændere i Royal Arctic Line

Storm Ludvigsen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort
  • Hvor mange grønlandske besætningsmedlemmer har hyre i Royal Arctic Line?
  • Hvor mange af disse har hyre som skibsførere, styrmænd, maskinmestre og kokke?
  • Hvor mange grønlandske besætningsmedlemmer agtes ansat i de fem nye skibe, som Royal Arctic Line er ved at få bygget?

De tre paragraf 37-spørgsmål stiller Storm Ludvigsen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit.

Han begrunder sine spørgsmål således:

- Vi har i Grønland i dag mange søfartsuddannede officerer, som i mange år ikke er steget karrieremæssigt, eftersom de blot fastholdes som enten styrmænd eller understyrmænd trods uddannelsesbevis som egentlige skibsførere.

Powered by Labrador CMS