Godt år for Halibut Greenland

I 2021 vendte det nordgrønlandske selskab underskud til overskud, og virksomheden præsterede sit bedste resultat i fem år.

- Det er primært stigende priser på hellefisk, der er årsag til det tilfredsstillende resultat sidste år. Vi venter et bedre resultat i 2022 i forhold til 2021, siger direktør Erik Sivertsen.
Offentliggjort

Det går igen godt for Halibut Greenland Aps. I 2021 landede anpartsvirksomheden et overskud på 9,7 millioner kroner efter skat mod et underskud på 10,2 millioner kroner i 2020.

Dermed leverede den nordgrønlandske virksomhed det bedste resultat i fem år.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

På linje med 2020 fik Halibut Greenland underskud i 2017 og 2018, mens der i 2019 blev et overskud efter skat på 6,5 millioner kroner.

Ledelsen anser 2021-resultatet for tilfredsstillende og venter overskud i 2022.

- Det er primært stigende priser på hellefisk, der er årsag til det tilfredsstillende resultat sidste år. Vi venter et bedre resultat i 2022 i forhold til 2021, siger direktør Erik Sivertsen til Sermitsiaq.

Halibut Greenland ejes af 112 grønlandske anpartshavere og fiskere samt North Atlantic Seafood A/S i Dronninglund i Nordjylland.

Det interessante er, at mens North Atlantic Seafood på den ene side ejer 20-25 procent af Halibut Greenland, så ejer Halibut Greenland også 20-25 procent af North Atlantic Seafood.

Læs hele artiklen i denne uges udgave af Sermitsiaq, som du kan få adgang til her.

Powered by Labrador CMS