Friis Arne Petersen: Grønland vil stå bedst ved, at mineprojektet bliver til virkelighed

Den tidligere topdiplomat 72-årige Friis Arne Petersen er blevet en del af Energy Transition Minerals nye advisory board, der skal forsøge at overbevise politikere og befolkning om, at projektet i Kuannersuit skal realiseres. 

Den tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen er enig med ETM i, at der er brug for dialog og samarbejde om at finde en løsning, der tjener alles interesser. - Jeg har altid ment, at Grønland vil stå bedst ved, at et mineprojekt som dette bliver til virkelighed. Og jeg mener også, at det er det bedste for Danmark og for den grønne omstilling i et globalt perspektiv, siger han til Sermitsiaq.
Offentliggjort

Tidligere topdiplomat, pensioneret ambassadør i Kina, USA og Tyskland, Friis Arne Petersen, er trådt ind i det australske selskab Energy Transition Minerals’ advisory board.

Selskabet kører aktuelt et sagsanlæg mod selvstyret, da de mener at de uretmæssigt er blevet frataget deres muligheder for udnyttelseslicens, da uranloven blev vedtaget i 2021. Selskabet mener de har krav på at processen frem mod en udnyttelsestilladelse til Kuannersuit kan fortsætte. Subsidiært går de efter en erstatning på 76 milliarder kroner.

Tidligere topdiplomat, pensioneret ambassadør i Kina, USA og Tyskland, Friis Arne Petersen, er trådt ind i det australske selskab Energy Transition Minerals’ advisory board.

Reaktion fra DR om Friis Arne Petersen nye rolle

Sermitsiaq har spurgt Danmarks Radio, om de fortsat vil bruge Friis Arne Petersen som kommentator og ekspert i sager om Arktis og geopolitik, efter at han har fået en rådgivende rolle i forhold til mineselskabet Energy Transition Minerals. Danmarks Radio svarer:

”Vi vurderer altid fra sag til sag, om og hvordan eksperter skal deklareres. Det vil vi selvfølgelig også være opmærksomme på i forhold til den rolle, som Friis Arne Petersen har fået hos mineselskabet”.

Selskabet kører aktuelt et sagsanlæg mod selvstyret, da de mener at de uretmæssigt er blevet frataget deres muligheder for udnyttelseslicens, da uranloven blev vedtaget i 2021. Selskabet mener de har krav på at processen frem mod en udnyttelsestilladelse til Kuannersuit kan fortsætte. Subsidiært går de efter en erstatning på 76 milliarder kroner.

Sermitsiaq har stillet Friis Arne Petersen en række spørgsmål, som han har ønsket at besvare skriftligt.

Hvad kender du til ETM og deres projekt i Grønland?

– Jeg har et godt kendskab til Energy Transition Minerals og deres projekt i Kuannersuit, som handler om at udvinde sjældne jordarter på en ansvarlig måde. Jeg har fulgt udviklingen i grønlandske råstofprojekter gennem mange år og ser Kuannersuit som et projekt, der kan bidrage positivt til både Grønlands økonomiske udvikling og den globale grønne omstilling.

Hvorfor har du valgt at være rådgiver for det australske selskab?

– Jeg har sagt ja til at indgå i ETM’s Advisory Board, fordi jeg ser en mulighed for at bidrage med erfaring fra mange års arbejde med grønlandske og internationale forhold. Det er vigtigt, at dialogen om råstofudvikling i Grønland sker åbent, transparent og med respekt for lokale interesser. 

Er der tale om lønnet arbejde?

– Ja, ligesom det er helt sædvanligt i advisory boards. 

 Hvad skal du bidrage med?

– Jeg skal rådgive selskabet i forhold til dets dialog med grønlandske og danske aktører – og forhåbentlig bidrage til fokus på værdien af et projekt, som har stort potentiale for Grønland, Danmark, Europa og globalt for den grønne omstilling. 

 Hvordan er aftalen kommet i stand?

– ETM henvendte sig i forbindelse med, at de ønskede at etablere et Advisory Board. Jeg blev spurgt, om jeg ville medvirke, og efter at have sat mig grundigt ind i projektet, takkede jeg ja.

 Ifølge Naalakkersuisoq for råstoffer Naaja Nathanielsen hjælper du et australsk selskab med at navigere i udfordringer og udnytte muligheder i Grønland – og dermed repræsenterer selskabets interesser. Hvad siger du til det?

– Jeg ser min rolle som rådgivende. Jeg bidrager med viden om diplomati, governance og samarbejde. Og jeg er enig med ETM i, at der er brug for dialog og samarbejde om at finde en løsning, der tjener alles interesser. Jeg har altid ment, at Grønland vil stå bedst ved, at et mineprojekt som dette bliver til virkelighed. Og jeg mener også, at det er det bedste for Danmark og for den grønne omstilling i et globalt perspektiv. 

Selskabet kører en retssag mod Grønlands Selvstyre. Hvordan har du det med det?

– Det er en juridisk tvist mellem selskabet og myndighederne, som må finde sin løsning i de relevante retlige instanser. Min rådgivning og fokus vil være på den fremadrettede dialog og på, hvordan man kan skabe mere tillid og bedre samarbejde mellem alle parter.

Mener du, at du kan fortsætte som ekspert på arktiske anliggender i medierne, når du samtidig er rådgiver for et kontroversielt råstofselskab i Grønland?

– Når jeg udtaler mig som ekspert på internationale forhold sker det på et oplyst og fagligt grundlag og med den erfaring, som 40 års arbejde i den danske udenrigstjeneste har givet mig. Når jeg i fremtiden udtaler mig om minedrift og sjældne jordarter i den offentlige debat vil det være med fuld åbenhed om, at jeg er ansat i ETM’s advisory board.

 Ifølge miljøorganisationen NOAH er det uforståeligt, at du samarbejder med et mineselskab, der angiveligt undergraver Grønlands selvstyre. Hvad siger du til den kritik?

– Jeg har stor respekt for civilsamfundets engagement i miljøspørgsmål og spørgsmål af strategisk betydning for både Grønland og Danmark. Jeg er uenig i NOAHs fremstilling og deres konklusion. For mig handler det tværtimod om at styrke ansvarlighed, samarbejde og dialog med fuld respekt for Grønlands selvstyres helt afgørende rolle. Den nuværende situation er uholdbar for alle parter. Hvis man skal sikre grøn og bæredygtig udvikling i Arktis, kræver det, at alle parter lytter til hinanden og arbejder sammen. Ingen vinder ved, at projektet står stille, og at der en konflikt mellem de involverede parter. Grønland og Danmark har nye muligheder for at varetage vigtige interesser på minedrift af sjældne jordarter. 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS