Første spadestik for Anori A/S: Vejrstation sat op i Nordlandet

Direktør kalder selskabetfor en »prøveballon« for grønindustri i Grønland.

Anori A/S vil bruge møller fra Vestas.
Offentliggjort

En vindfarm med 210 vindmøller. Det er det mål, som selskabet Anori A/S har sat sig for at opføre i Nuuks Nordland med intentionen om at producere grøn ammoniak til vedvarende energi her i landet og til eksport.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Tidligere på måneden blev det første spadestik taget for at realisere målet om vindmøller i Grønland. Det skete, da Anori opstillede deres første to meterhøje vejrstation på det område, hvor vindfarmen potentielt skal placeres. Den skal indsamle data om vindforhold, og inden for en uge vil Anori påbegynde arbejdet med at opstille og installere en 160 meter høj met-mast, der skal måle vindhastigheder.

– Det er gået super fint med vejrstationen. Det mere udfordrende bliver selvfølgelig at flyve masten, der vejer 13,5 tons, med helikopter til hvor den skal stå på den sydvestlige del af Nordlandet. De skal begge give grundlæggende data til vores fremadrettede businessplan, fortæller Palle Christiansen, der er direktør og medejer i Anori.

Selskabet, der har hjemsted i Sisimiut, blev i 2021 grundlagt med det formål at etablere en vindfarm med danske Vestasvindmøller, der skal generere vedvarende energi til Grønland og til eksport.

Går i den rigtige retning

Palle Christiansen og bestyrelsesformand i Anori A/S, Nicolai Fossar Fabritius, der er ingeniør og ansat i vindmøllegiganten Vestas, har søgt investorer til vindmølleprojektet, som med alle udgifter til fabrikker, vindmøller og andet infrastruktur løber op i flere milliarder kroner.

– Vi er godt på vej med at sammensætte et hold af investorer, og projektet bevæger sig i den rigtige retning. Mere jeg kan ikke sige. Projektet bliver en omkostningstung opgave med med et estimat på over fire milliarder kroner til udgifter, siger Palle Christiansen.

Læs mere i denne uges Sermitsiaq.AG. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS