Forsøgskvote på hellefisk fra september

Den olympiske kvotefiskeri slap hurtigt op, nu afsætter Naalakkersuisut en ekstra forsøgskvote på 700 tons - fordelt på fire måneder

Forsøgskvoten for hellefisk-fiskeriet gælder for bestemte områder i Diskobugten, det er i de blå skravede områder, man kan se ovennævnte kort. Og kvoten gælder kun for joller under seks meter.
Offentliggjort

Da fiskeriet efter hellefisken i Diskobugten gik fra månedlige kvoter til olympiske kvoter - i år - gik det som mange havde frygtet. Nemlig, at kvoterne hurtigt blev opfisket, og i august var der intet tilbage af kvoten at fiske. En kvote som skulle have rakt til et helt år. Det betød tomme lommer hos fiskerne og tomme indhandlingssteder.

Nu har Naalakkersuisut imidlertid besluttet, at der frigives en såkaldt forsøgskvote på 700 ton gældende for hellefisk-fiskeriet og for resten af året.

Kvoten er udelukkende forbeholdt joller under seks meter, og fiskeriet må udelukkende foregå i bestemte områder i Diskobugten. Kvoterne er fordelt månedsvis med 200 ton fra september til november. Mens de sidste 100 ton er forbeholdt december.

Der er dog en betingelse. Fiskeriet skal foregå i tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut Og der skal føres logbog under hele fiskerie, alt fangst og bifangst skal registreres og bringes i land. Desuden skal der foretages måleprøver af hellefisken.

Powered by Labrador CMS