Fangstrekord af Royal Greenlands trawler
Royal Greenlands trawler, Avataq, har for tredje gang sat angstrekord ved at lande over 1000 tons rejer.
Onsdag lagde trawleren Avataq til kaj ved Atlantkajen i Nuuk, med en rekordfangst ombord på 1.003 tons rejer efter at have været på havet i knap en måned.
Det skriver den selvstyreejede virksomhed, Royal Greenland, på sin hjemmeside.
- Det er første gang i landets historie at der fiskes en kvotevægt på 1.045 under én tur, som efter at have været forarbejdet ombord, giver en last på 1.003 tons rejer, fortæller driftschef i Royal Greenland, Johan Berthelsen, i virksomhedens hjemmeside.
Tredje rekord
Det er tredje gang at Avataq slår rekord. Første gang var det den 18. maj 2020 hvor lasten på en enkelt tur var på 903 tons rejer. Den anden gang var den 6. august 2020 hvor rekorden blev slået med 24 tons mere, altså 927 tons rejer.
- Trawleren har en lastekapacitet på 2.850 kubikmeter, en længde på 82,3 meter og en bredde på 18 meter, hvilket giver plads til så meget på én tur. For nogle år tilbage kunne den største trawler have en fangst på op mod 400-500 tons per tur, oplyser Royal Greenland.