Annonce
Eksporten får solid start på året
Eksportværdien i januar var 74 mio. kr. højere i forhold til samme periode sidste år svarende til en stigning på 37,1 procent.
Eksporten af de vigtigste arter inden for fiskeriet har fået en solid start på året.
Annonce
Eksportværdien i januar var således på 273 mio. kr., og det er en stigning i forhold til samme periode sidste år på 74 mio. kr., svarende til 37,1 procent.
Det oplyser Grønlands Statistik, der dog understreger, at tallene er foreløbige tal og derfor skal tolkes med varsomhed.
Stigningerne fordeler sig således inden for de væsentligste arter:
- Rejer - Eksportværdien af rejer er i januar 2023 steget med 5,7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 7 mio. kr. mængderne faldt med 16,9 pct. og priserne steg med 27,2 pct.
- Hellefisk - Eksportværdien af hellefisk er steget med 152,5 pct. mængderne er steget med 125,1 pct. og kiloprisen er steget med 12,2 pct.
- Torsk - Eksportværdien af torsk er samlet set steget med 81,6 pct. mængderne er steget med 18,9 pct. og kiloprisen er steget med 52,8 pct.
- Krabber - Eksportværdien af krabber er steget med 10,9 pct., hvilket skyldes en stigning i mængderne på 145,3 pct. kiloprisen faldt med 54,8 pct.
Nedenstående tabel viser, at eksporten er kommet bedre fra start end i 2022.