Direktørskift hos BankNordik
Bestyrelsen i BankNordik meddeler, at Turið F. Arge afløser Árni Ellefsen som administrerende direktør, og at Heini Thomsen bliver ny direktør i koncernen.
Turið F. Arge er ny administrerende direktør i BankNordik.
Det skriver banken i en pressemeddelelse.
- Da Árni Ellefsen i april opsagde sin stilling som administrerende direktør, indledte BankNordiks bestyrelse arbejdet med at udnævne en ny direktion til koncernen. I dag, mandag kan BankNordik med glæde meddele, at koncernens nye direktion med virkning fra 1. juli udgøres af Árni Ellefsen, administrerende direktør, Turið F. Arge, direktør, og Heini Thomsen, direktør, fremgår det.
Hentet fra egne rækker
Turið F. Arge har været ansat i BankNordik siden 2007 og har i løbet af sin karriere i koncernen bestredet en række forskellige ledelsesposter, senest stillingen som forretningsdirektør. Hun er uddannet cand.merc.aud. og har en Executive MBA. Siden 2015 har hun været en del af koncernledelsen og en drivende kraft bag koncernens positive udvikling, oplyses det.
Heini Thomsen er stautsaut. revisor og kommer fra en stilling som partner i revisionsselskabet Januar, hvor han har opbygget en stor erfaring med revision af børsnoterede selskaber samt finansielle virksomheder.
Fortsætter lidt endnu
- Banken vil nu igangsætte processen for at tilvejebringe de fornødne fit and proper-godkendelser fra Finanstilsynet, lyder det.
For at sikre en god opgaveoverlevering, således at BankNordik også fremadrettet drives videre på et solidt grundlag, fortsætter Árni Ellefsen som administrerende direktør i en overgangsperiode, forventeligt til efter aflæggelse af årsrapporten for 2022, hvorefter Turið F. Arge tager over.