Det uretfærdige skattesystem

Jess G. Berthelsen kom ind på mange væsentlige ting i sin 1. maj tale: En retfærdig skat, råstofferne, Alcoas brug af billig udenlandsk arbejdskraft og brugen af grønlandsk arbejdskraft

- Det altafgørende kapitel i Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger er selvfølgelig afsnittet om vores kommende skattesystem. Den sag er just ikke af nyere dato, for så længe jeg kan huske tilbage i SIKs historie, har vi hidtil, men for ’døve øren’ tordnet for at få indført en skattemodel, der ud fra et demokratisk retfærdighedsprincip tilgodeser hele samfundet, sagde Jess G. Berthelsen, der med beklagelse måtte konstatere, at politikerne igen og igen har svigtet deres vælgere i dette spørgsmål helt frem til denne 1. maj, som fejres i dag.

- Aldrig før i Grønlands nyere historie har jeg oplevet et samfund, hvor kløften mellem rig og lad os her kalde det ’fattig’ har været så dyb og bred, som det nu er tilfældet. Det, der i denne sammenhæng undrer mig mest, er, at vores ansvarlige lovgivere end ikke har gjort en reel indsats for at afbøde denne meget uheldige udvikling, der for alvor truer vores velfærd og dermed lønmodtagernes muligheder på en lang række vitale områder, sagde Jess G. Berthelsen.

Folkets ejendom

SIK-formanden kom også ind på de råstofferne i undergrunden.

- Oliefeberen til havs raser allerede samtidig med at de store forekomster af forskelligartede råstoffer, vi har i vores fjelde også for alvor er kommet på den grønlandske politiske dagsorden.

- Her har jeg især noteret mig den voldsomme og åbenlyse interesse, som selskaber af enhver art udefra pludselig viser vores land. Og det er netop her – for at blive i sporet om vores uretfærdige skattesystem – at vi skal vogte os for ikke at blive løbet over ende af de udenlandske selskabers horder af advokater, der i øjeblikket vil love Grønland næsten, hvad det skal være for at komme til fadet og dermed få adgang til vores ressourcer.

- Vi skal først og fremmest drage omsorg for, at det er folkets ejendom, vi sælger ud af. Det må logisk set indebære, at et klækkeligt overskud fra råstofudvindingen i dette land nødvendigvis må tilhøre det grønlandske folk. Det er netop det overskud, vi skal bruge til at investere med. Så vi en dag bliver økonomisk selvbårne for hermed at kunne sikre de næste generationer i et frit og selvstændigt Grønland, fastslog han.

Nye arbejdspladser

- Til gengæld er der langt fra omtanke og planlægning til berøringsangst. For sandheden er jo, at vi ikke har tid til at vente i evighed på, at landspolitikerne benytter denne berøringsangst som en sovepude for bekvemmelige politiske særstandpunkter, som ikke længere har deres gang på denne grønlandske jord i år 2011.

- Jeg tænker selvfølgelig her på, hvad Grønland til syvende og sidst beslutter sig til, når vi taler om uranindhold i vores råstoffer – især i Sydgrønland, der som alle ved er hårdt plaget af en høj arbejdspløshedsprocent på omkring 10 procent.

- Vi bliver nødsaget til at indse, der skal speedes op for nye arbejdspladser, hvis ikke vi skal være vidner til at se på flere landsdele bliver lukket ned på grund af en forarmet økonomi, understregede Jess G. Berthelsen.

SIK kan ikke acceptere billige kinesere

- Og for at blive ved diskussionen om de manglende arbejdspladser, undrer det mig, at nalakkersuisut overvejer at give Alcoa-projektet dispensation til at ansætte kinesiske arbejdere i tusindvis til opførslen af smelteværket i Maniitsoq til en ussel timeløn, der ligger langt under SIKs overenskomster.

- Selvfølgelig kan SIK ikke under nogen omstændigheder give landsstyret vores blåstempling af en så vidtrækkende politisk beslutning, der udover at undergrave det hjemlige arbejdsmarked også kommer til at indebære, at samtlige udenlandske Selskaber i fremtiden vil påberåbe sig den samme ret til uhørt billig arbejdskraft, fastslog Jess G. Berthelsen.

Lægger opgaver i udlandet

- Vi hører konstant, at det udelukkende er den globale finanskrise, der bærer skylden for vores nuværende arbejdsløshed. Mig bekendt må der være flere andre faktorer, som også influerer på, at vi oplever arbejdsløsheden er steget med mindst to procent på landsplan, siden vi vedtog den seneste finanslov. Er det etisk forsvarligt, at selvstyret og Brugsen, der som slogan benytter ’Folkets Ejendom’ i en krisetid, lægger trykopgaver uden for Grønland i henholdsvis Island og i Danmark? - Er det et udtryk for solidaritet i det nye Grønland?

Håndværkere fra Danmark

- SIK er også vidende om, at en dansk faglig organisation er i gang med at hyre danske, arbejdsløse håndværkere til at arbejde her i landet på såkaldte korttidskontrakter af 1, 2 eller 3 måneders varighed samtidig med, at arbejdsløsheden langs hele kysten vokser. Ifølge vores oplysninger er der tale om lokale hjemmehørende mestre, som selv henvender sig til Danmark for at ansætte håndværkere. Jo. Jeg må desværre konstatere, at der er kedelige eksempler på, at ikke alt går efter bogen på det grønlandske arbejdsmarked.

- Det er altafgørende, at vi sørger for, der skabes arbejdspladser til ledige hjemmehørendes hænder. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi på morgendagens arbejdsmarked får involveret de fire storkommuner i denne sag, sagde Jess G. Berthelsen i sin 1. maj tale.

Læs hele talen både grønlandsk og dansk i vedlagte filer.