Det har ikke altid været Leth

Bossen takker af. Henrik Leth, mangeårig formand for GE, flytter 1. maj til Danmark efter mere end 35 år i Grønland. Han er kendt som en kontant type, så AG går ham på klingen.

Efter 10 år som formand – og tidligere mangeårig direktør i foreningen – stopper Henrik Leth nu på posten og flytter til Danmark.

Ordene kommer fra en af erhvervslivets største profiler, Henrik Leth, som har varetaget nogle af de højeste poster i Grønland:

- Det går ikke, at det kun er gamle mænd, som går rundt og bestemmer. De unge skal til, og så må vi »gamle røvhuller« vige pladsen, siger han med et grin.

Det skriver avisen AG.

- Kan man godt være en gadedreng på 61 år?

- Nej, det vil jeg ikke kalde mig selv. Det kommer an på, hvordan man definerer gadedreng. Hvis det handler om at skære et hjørne, er det ikke mig.

- Som friskfyragtig og bramfri?

- Ja, så passer det måske på mig, svarer Henrik Leth.

For de indviede, det vil blandt andet sige GE´s ledelse, er det ikke nogen stor nyhed, at Leth letter røven fra formandsposten i arbejdsgiverforeningen.

Men for de fleste andre er det immervæk nyt, at han trækker sig, og at en æra dermed afsluttes. Siden 2007 har han været et anker i foreningen, først som direktør, siden i en kort periode som næstformand og de seneste 10 år som bestyrelsesformand.

- Jeg har for længe siden sagt, at vi flytter til Danmark. (med hustruen Vera Leth, red.) Det sker i begyndelsen af maj. Jeg skal jo være direktør for Polar Seafood Danmark, så vi rykker ind i en leje-lejlighed i Aalborg, forklarer han.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS