Den svenske regering vil udfase atomkraften
De to svenske regeringspartier vil udfase el fra atomkraft og fossilt brændsel frem til 2036 og erstatte det med 100 procent vedvarende energikilder
I en debatartikel i Dagens Nyheter skriver Sveriges energiminister Ibrahim Baylan (S) og Miljöpartiets energiordfører Lise Nordin, at Sverige kan blive et foregangsland i verden.
De vil blandt andet gradvist skifte atomkraften, som ifølge den svenske Energimyndighed står for cirka 40 procent af den svenske elproduktion, ud med vedvarende energi.
Det skriver News Øresund.
Læs hos News Øresund: Den svenske regering vil udfase atomkraften
Nu vil de to ledende svenske partier bygge videre på den borgerlige regerings energiopgørelse med Miljöpartiet fra 2009.
Vigtigt med langsigtet mål
- Udgangspunktet for arbejdet er, at Sverige har brug for en bred og blokoverskridende energiaftale, som kan holde længe. Det er særligt energivirksomhederne og industrien, der laver investeringer som skal holde i 40 år eller mere, som har brug for langsigtede vilkår for sin produktion, skriver Ibrahim Baylan og Lise Nordin.
Alle de borgerlige partier, bort set fra Centerpartiet, vil dog beholde atomkraften i Sverige.
Læs: Planlægger uran-demonstrationer otte steder i landet
Læs: Uranhøring præget af splittelse i grønlandsk politik