"Future of Greenland” er navnet på Grønlands Erhvervs ungdomserhvervskonference, der i år afholdes den 6. maj. Konferencen sætter fokus på, hvordan det er at være ung i Arktis, demokrati og mulighederne i vores samfund og i verden.
I 2024 varmede medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit Aaja Chemnitz de unge op med gymnastik inden hun fortalte om samarbejde på tværs af Arktis med blandt andet senator i Alaska Lisa Murkowski.Leiff Josefsen
I 2024 fik flere af de unge oplægsholdere stående bifald fra
tilskuerne i salen. Deres budskaber om, at de gerne ville involveres og inddrages i
de voksnes samtaler om fremtiden, gik rent ind, da Grønlands Erhverv
gennemførte ”Future of Greenland”, der er en ungdomsudgave af konferencen ”Future Greenland”, som Grønlands Erhverv har gennemført siden 2009.
En samtale om demokrati
I 2024 deltog 450 unge i konferencen, og målet er at nå
nogenlunde det samme deltagerantal i år, hvor konferencen finder sted i Katuaq i Nuuk den 6. maj.
Målgruppen er de ældste elever i folkeskolen samt elever på GUX, KTI, handelsskolerne og
andre ungdomsuddannelser.
De unge er ikke de eneste, der er inviteret. For alle partilederne kommer også for at lytte og indgå i dialogen med de unge. Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen bidrager med dagens sidste oplæg, hvor han får mulighed for at reflektere over dagens budskaber. Helt bevidst åbner han ikke konferencen eller sætter retningen for dagen – for når de unge taler, skal de have plads og så er det bare om at lytte. Også når man er formand for hele landet.
Om Future of Greenland
For 3. gang åbner Grønlands Erhverv dørene til ungdomserhvervskonferencen, Future of Greenland. I 2024 blev Future of Greenland holdt i både Nuuk og Sisimiut for nutidens unge – fremtidens erhvervsliv!
På Future of Greenland møder ungdommen erhvervslivet og politikerne. Dialog, oplæg og spændende debatter vil fylde dagen, som rundes af med at der sendes et tydeligt budskab til Future Greenland erhvervskonferencen, der holdes 19-20. maj, om hvad landets beslutningstagere skal prioritere.
Ungdomskonferencen er sponsoreret af Grønlandsbanken, Nunafonden, Naviair, Polar Seafood og Den Britiske Ambassade.
– Vi kommer til at tale om demokrati, og hvorfor det er vigtigt. Til det
har vi blandt andet inviteret retschef fra Rigsombuddet Morten Nornild. Vi
kommer også til at tale om bæredygtighed med udgangspunkt i overskriften ”når
erhvervslivet tager ansvar”. Og så kommer vi til at se på mulighederne for unge
grønlændere i Norden med afsæt i et oplæg fra Nordjobbs projektleder Sara Jacobsen,
fortæller direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen.
Hvis vi med konferencen her i 2026 kan skabe samme energi som vi oplevede i 2024, så er vi nået langt. Den nysgerrighed som de unge gav udtryk for, var meget spændende.
Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv
Fra kunst, kultur og idræt til erhverv
Nalik Ventures og Visit Greenland fortæller om iværksætteri,
og så vil Angunnguaq Larsen og Nina Skydsbjerg holde oplægget ”Crazy Greenland –
når kunst og kultur bliver til et erhverv”, der ser på, hvordan man kan komme
til at leve af sin hobby eller kreativitet.
I forlængelse heraf er der også
fokus på idrætten som adgangsbillet til en erhvervskarriere, hvilket sekretariatschef
i Elite Sport Greenland Muusaarannguaq Ostermann-Søholm og medejer af Polar Seafood
Laila Friis-Salling fortæller mere om.
Laila Friis-Salling deltog i 2018 i disciplinen
freestyle skiløb i halfpipe ved Vinter-OL i 2018.
Sidste gang der blev gennemført ungdomserhvervskonferencen Future of Greenland var i 2024 i Katuaq. Tidligere har konferencen også været gennemført i Sisimiut.Foto: Leiff Josefsen
– Endelig skal vi også tale om de grønlandske værdier i biologien med
udgangspunkt i et oplæg fra afdelingsleder for SILA, Aviâja Lyberth Hauptmann
og et par af de studerende. Og så kommer Arktis Råd med deres Youth Council, og
så forventer vi, at Forsvaret vil tale lidt om situationen i verden og den arktiske
basisuddannelse i Kangerlussuaq, siger Christian Keldsen og tilføjer:
– Hvis vi med konferencen her i 2026 kan skabe samme energi som vi oplevede i
2024, så er vi nået langt. Den nysgerrighed som de unge gav udtryk for, var
meget spændende. Vi håber på glade unge mennesker, der går fra Katuaq efter at
have haft en god dag. Og når
de går, går de netop mod fremtiden og har forhåbentlig fået inspiration til
hvad den også kan bringe og hvordan man selv kan påvirke den.
Artiklen er sponsoreret af Grønlands Erhverv.
Denne artikel er fra Sermitsiaqs uddannelsestema som du kan læse ved at klikke HER