De skal overtage Polar Seafood

Grønlands største privatejede virksomhed, Polar Seafood Greenland, vil om få år gennemføre et generationsskifte. Det oplyser medejer og direktør Jens Salling til Sermitsiaq.AG.

Bent Salling - til venstre - skal sammen med Miki Brøns overtage ledelsen af Polar Seafood, når Jens Salling om fem år går på pension. En plan Anders Brøns og Jens Salling i fællesskab har lagt.
Offentliggjort

Planen for et generationsskifte blev lagt i fællesskab med Anders
Brøns kort før denne under tragiske omstændigheder døde en decemberaften sidste år.

Det skriver avisen Sermitsiaq, der har interviewet Jens Salling, som nu sidder for bordenden – alene – i Polar Seafood-hovedkvarteret.

Rettidig omhu lå Jens Salling på sinde, da han i oktober/november 2018 satte spørgsmålet om Polar Seafoods fremtid på dagsordenen over for vennen og den mangeårige forretningspartner Anders Brøns.

Samme aften som Anders Brøns på tragisk vis druknede i Aalborg
Havn blev emnet om generationsskiftet drøftet, fortæller Jens
Salling.

Femårsplan

Anders Brøns’ søn Miki arbejder i dag i administrationen, mens
Jens’ søn Bent arbejder i shippingafdelingen.

- Det er disse to knægte, der skal overtage driften. Anders og jeg var enige om, at de skulle have fem år til at lære mere om virksomheden, så vi kunne pensionere os selv som 75-årige, oplyser Jens Salling i det eksklusive interview, hvor han for første gang fortæller om sin vej ind i Polar Seafood.

- Den plan, vi har lagt, er jeg ikke i tvivl om, er den rigtige. Det er nogle dygtige drenge, og mon ikke at de ender med en rollefordeling, der meget ligner den, Anders og jeg havde, forudser Jens Salling.

Læs kapitel 2 i det store interview med Jens Salling i avisen Sermitsiaq – få adgang via linket herunder:

Powered by Labrador CMS