Chefradaktøren anbefaler: Transparency Greenland: Lufthavnsbyggeriet skaber grundlag for mistillid

Et så stort projekt, som alle i hele landet betaler for, bør være mere inddragende, åben og transparens, siger den for nylig genvalgte formand for Transparency Greenland, Anita Hoffer, der til daglig arbejder i Boligselskabet INI.

Transparency har ikke mulighed for at foretage en tilbundsgående undersøgelse af hele processen omkring lufthavnspakken, men formanden kan godt forstå, hvis der generelt efterlyses en nærmere undersøgelse af hele projektets gennemførelse, fordi der er mange ting, der bør belyses, vurderer Transparency.

Sermitsiaq har rette henvendelse om denne sag til Transparency, fordi flere borgere har udtrykt bekymring og undren over projektet.

Når vi kigger udefra, synes vi ikke, at processen har været inddragende. Det er et meget stort projekt, som betales af hele befolkningen, og som får stor betydning for hele befolkningen, så det er vigtigt, at alle bliver inddraget. Det er ikke nok kun at høre lokalbefolkningen de steder, hvor der kommer nye landingsbaner, siger Anita Hoffer.

I forbindelse med projektets beslutning og landingsbanernes placering har der kun været høringer omkring lokalplaner i de forskellige kommuner.

Meroffentligheds-princippet

Med et så stort offentligt projekt, som har så stor betydning, er der et klart behov for åbenhed og gennemsigtighed, fastslår formanden for Transparency Greenland.

Det undrer os, at man ikke er mere åben, men at man skjuler sig under, at man er et aktieselskab og ikke er forpligtet af regler om åbenhed i det offentlige - for eksempel regler om aktindsigt.

Men det er en politisk beslutning. Politikerne eller ejerne af Kalaallit Airports kan jo beslutte, at man skal gøre alt for at være åben og inddragende og svare på spørgsmål fra borgere, presse og andre politikere. Hvad har man at skjule? – Kunne man spørge.

Anita Hoffer oplyser, at man for eksempel i forhold til A/S Boligselskabet Ini har besluttet at tillade aktindsigt, ligesom i den øvrige offentlige sektor. Det vil sige, at det er en politisk beslutning om, at man vil have åbenhed i et aktieselskab, man ejer.

Så det er der også mulighed for i Kalaallit Airports A/S, hvis man altså vil, tilføjer Anita Hoffer.

Netop i et så stort projekt, som involverer alle både befolkning og erhvervsliv og hele trafikpolitikken, er det trist, at beslutningstagerne ikke forsøger at skabe mere gennemsigtighed og åbenhed og derved inddrager befolkningen i hele projektet, så de føler, at de har et medejerskab til det. Når man ikke åbner op og skaber gennemsigtighed, er der fare for utryghed, mistillid og konspirationsteorier.

Den manglende inddragelse kan gå hen og blive en udfordring for politikerne og projektet, fordi befolkningen ikke kan følge med, advarer Anita Hoffer og mener, at politikerne fra starten burde havde besluttet, at projektet skal være inddragende. Man burde have brugt ”meroffentlighedsprincippet” – altså mere offentlighed, end der er i de eksisterende regler, forklarer Anita Hoffer.

Politikerne burde havde sagt til KAIR, at det her er så vigtigt, at I skal svare mest muligt på de spørgsmål, der kommer.

Nu risikerer man en kløft imellem befolkning og politikere og prisen kan blive, at der skabes mistillid til hele projektet, vurderer formanden for Transparency Greenland.

Adskilte roller

Et af de problemer, som berører mange kommentatorer på de sociale medier, er Deloittes rolle i hele processen. Deloitte er revisor for selvstyret og for Kalaallit Airports A/S, samtidig udarbejdede Deloitte en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse af lufthavnsbyggerierne, som ligger til grund for politikernes beslutning og hele projektet, som KAIR driver. Desuden er en tidligere partner i Deloitte først blevet økonomidirektør og siden øverste direktør i KAIR. Det giver anledning til mange konspirationsteorier om, vi kan stole på rådgivningen og de efterfølgende beslutninger.

Når vi har med så stort et projekt at gøre, er det utrolig vigtigt, at man holder sin sti ren, og at forretningen drives efter forsigtighedsprincippet, og at der er åbenhed og gennemsigtighed i de dispositioner, man træffer, påpeger Anita Hoffer og tilføjer:

Med dette anklager vi ikke virksomheden for at have gjort noget forkert, men man risikerer at befolkninger oplever, at der sker noget suspekt og mister tilliden til projektet.

En rådgiver, der bag efter skal føre tilsyn og kontrol, kan skabe usikkerhed om rollerne er udført korrekt. Det gælder også, hvis det er den anden vej rundt, at man fører tilsyn og kontrol og bagefter rådgiver. Rollerne skal være tydelige og klare og adskilte. Det kræver revisionen jo også af firmaet i den daglige drift og i bogholderiet. Det er et ganske naturligt krav fra et revisionsfirma. Det er vigtigt ikke alene for at undgå korruption, nepotisme og magtmisbrug, men det er også vigtigt for befolkningens opfattelse af virksomheden og ikke mindst tillid til virksomheden og processen. Der må ikke ske en sammenblanding af roller, for så risikerer man, at befolkningen opfatter virksomheden for at være korrupt eller ikke være til at stole på. I sidste ende betyder det, at befolkningen ikke stoler på projektet. Det er altså ikke et spørgsmål om, der er sket en sammenblanding, men om befolkningens opfattelse af om det er sket.

Så igen handler det om gennemsigtighed og åbenhed. Hvorfor gør man det ikke tydeligt og åbent. Når man ikke gør det, kommer man benzin på konspirationsbålet, vurderer Anita Hoffer.

VVM-processen

Et tredje punkt, der er kritiseret i processen er, at man sætter byggeriet i endeligt udbud, før VVM-processen er slut. Det har skabt en del kritik med påstande om, at VVM er en skinproces, og at de, der udarbejder høringssvar, er helt til grin.

Principielt kan man godt gøre det, når der er særlige forhold, som taler for det. Og det har der sandsynligvis været her i form af, at det er vigtigt for politikerne, at projektet kommer i gang hurtigst muligt, siger formanden for Transparency Greenland

Men igen når vi taler om et så vigtigt og stort projekt, som har så stor betydning for så mange, så spiller det en endnu større rolle, at VVM-processen følges op, så den ikke fremstår som en skinproces, og at de, der har udarbejdet høringsmateriale, føler sig til grin.

Det får vi først afklaret, når vi evaluerer VVM og følger op på høringsprocessen. Så det bliver spændende, tilføjer Anita Hoffer.

Men i hele processen er der ikke en forståelse for, at der her er tale om en kollektiv ret til at være inddraget, som er vigtig her i landet. Jeg er bekymret for, at denne ret bliver tilsidesat ud fra et andet ”mind-set”, der er tæt på et dansk ”mind-set”. Det er vigtigt, at vi her i landet respekterer, at befolkningen føler medejerskab til de store ting, der sker, påpeger Anita Hoffer.

Hverken Kalaallit Airports Holdings bestyrelsesformand Jóhannus Egholm Hansen eller naalakkeruisoq for trafik Karl Frederik Danielsen er enig i Transparency Greenlands holdning til processen omkring lufthavnspakken. I Sermitsiaq kan man læse deres kritik af Transparency Greenlands udtalelser.

Få adgang til avisen Sermitsiaq herunder:

Sermitsiaq Uge 19 2019

Klik her for at læse