Bluejay Mining udpeger ny administrerende direktør
Bo Møller Stensgaard er ny administrerende direktør i mineselskabet Bluejay Mining, som har fået udnyttelsestilladelse ved Moriusaq.
Der er sket ændringer i direktionen hos mineselskabet Bluejay Mining.
Administrerende direktør Rod McIllree har nemlig valgt at træde tilbage, og han efterfølges af Bo Møller Stensgaard, som har fungeret som underdirektør i selskabet.
Det skriver Bluejay Mining på sin Twitter-profil.
Rod McIllree udtaler i forbindelse med om ændringerne i bestyrelsen:
- Jeg glæder mig over Bo's udnævnelse som administrerende direktør og mener, at hans baggrund og omfattende operationelle erfaring i Grønland sammen med hans lokale viden og relationer, tekniske og organisatoriske evner giver ham de optimale kompetencer til at udvikle virksomhedens flagskibsprojekt, Dundas.
Selskabet oplyser, at Rod McIllree fortsætter som formand for bestyrelsen i mineselskabet.
Bluejay Mining fik sidste måned udnyttelsestilladelse for et område på 64 kvadratkilometer ved Moriusaq, som er gyldig for de næste 30 år. Her fik mineselskabet retten til at udnytte tunge mineraler, herunder ilmenit og andre titanbærende tunge mineraler i området.
Dr Bo Møller Stensgaard, former COO, succeeds Mr Rod McIllree as CEO. Mr McIllree becomes Executive Chairman, with former Chairman Mr Mike Hutchinson becoming a Non-Executive Director https://t.co/DTEnVZ7NQq #JAY #mining pic.twitter.com/SXYM89aNHB
— Bluejay Mining $JAY (@BluejayMining) January 5, 2021