Island
Billeder: Hus med fokus på Grønland åbner i Island
Kattie Nielsen og Fridrik Magnusson, som gennem mange år har arbejdet med turisme og blandt andet med markedsføring af Island og Grønland, lukker dørene op for 'Greenland Centre' i Islands hovedstad
Et nyt center fordelt på tre etager med fokus på Grønland er netop åbnet på Reykjaviks kendte hovedstrøg Laugarvegur.
Bag centeret, som kaldes 'Greenland Centre', står Kattie Nielsen og Fridrik Magnusson, som gennem mange år har arbejdet med turisme, blandt andet med markedsføring af netop Island og Grønland.
Det skriver Visit Greenland i en pressemeddelelse.
Ønsker tæt samarbejde
Og netop de to lande og de tætte bånd landene imellem er i fokus ifølge ejerne og initiativtagerne.
- Vi ønsker at bygge bro mellem Island og Grønland, og vi har umiddelbart fokus på turisme og oplevelser, men også på kunst, kultur, husflid og design, forklarer Fridrik Magnusson i pressemeddelelsen.
Greenland Centre, som befinder sig i den fjernere ende af Reykjaviks travle shoppinggade kan også fungere som minikonferencested i forbindelse med networking, receptioner og udstillinger.
Således blev the Greenland Centre første gang for alvor taget i brug under rejsemessen Mid-Atlantic i den første uge af februar, da Visit Greenland var værter for en social ’get-to-gether’-begivenhed som fejring af den nylige åbning af centeret. Omkring 80 personer fra rejsebranchen deltog.
Se to billeder under denne tekst