Bamsealarm på radiokædestationerne

Langs Grønlands vestkyst finder man 48 radiokædestationer som i stigende grad oplever, at få besøg af isbjørne. Derfor har Tele-Post nu indført kurser for sine medarbejdere i at forsvare sig mod de store dyr.

Tele-Post Tele-Post Tele-Post Tele-Post Tele-Post Tele-Post
Offentliggjort

Vind og vejr giver ofte radiokædestationerne udfordringer, men nu er Tele-Post løbet ind i en lidt anderledes udfordring, nemlig isbjørne.

Besøg af isbjørne tæt på Tele-Post´s telesites har resulteret i, at virksomheden nu arbejder med isbjørnesikkerhedskurser for deres medarbejdere.

- Vi er begyndt at observere isbjørne tæt på radiokædestationerne, For nyligt var en isbjørn kravlet op på toppen af et fjeld ved radiokædestationen syd for Upernavik i mere end 100 meters højde, isbjørnen kom i særdeles ubehagelig nærkontakt med vores personale, fortæller Jukka Wagnholdt, der er afdelingsleder i Teknik og Transmission.

- Vi kan ikke have at vores personale kommer i livsfare mens de udfører arbejde for os, så derfor tager vi dette yderst alvorligt og gør alt, hvad vi kan for at øge sikkerheden, understreger han.

Samarbejde med Naturinstituttet

Tele-Post har i samarbejde med Naturinstitutet startet sikkerhedskurser for deres tekniske personale. Naturinstituttet har med deres kendskab til isbjørne en stor ekspertise, der kan hjælpe medarbejderne i at tyde isbjørnenes adfærd.

På kurserne kommer personalet ind på, hvordan de skal reagere og agere hvis de kommer i nærkontakt med en isbjørn, samt håndtering af de forskellige godkendte hjælpemidler, der bruges til at skræmme en nærgående isbjørn væk. Her lærer de blandt andet også om lovgivningen omkring isbjørnene.

Det rette udstyr

Tele-Post er udover at være gået i gang med sikkerhedskurser også i gang med at købe ind til det rette sikkerhedsudstyr, som kan bruges mod isbjørne.

- Vi er gået i gang med at finde det rette udstyr, og har derfor ikke en færdig sikkerhedspakke endnu. Med i pakken skal der helt sikkert være en riffel, som skal med ud, når der sendes folk ud til radiokædestationerne.

Kurserne med Naturinstituttet som undervisere er ifølge Jukka Wagnholdt veludførte, men der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvordan hele isbjørnesikkerheden kommer til at se ud, da man først lige er begyndt med at forberede det videre forløb.

Se en nysgerrig isbjørn ved en af Tele-Posts radioksestationer her:

Powered by Labrador CMS