Avis: Grønland er som en fætter-kusine-fest
Politikens leder mener, at Grønlands fremtid slet ikke er styret af storskalaloven, men af Murphys lov: Alt, hvad der kan gå galt, går galt
De næste ugers valgkamp vil vise, om vi her i landet har selvtillid nok til selv at vælge vejen fremad, eller om kineserne skal have frit spil til ribbe råstofferne.
Det skriver Politiken i lørdagens leder.
Fætter-kusinefest
- Valget i Grønland sætter den skelsættende debat om råstoffer på spidsen: Er status som månekoloni for kommunistregimet i Kina den eneste fremtid? Og avisen konkluderer, at 'Det er ikke storskalaloven, der afgør Grønlands skæbne i de kommende år. Det er Murphys lov: Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt', skriver Politiken, der mener, at råstofferne uungåeligt vil føre til en hidtil uset grad af nepotisme i et Grønland, der allerede er koruptionsplaget.
Avisen går så langt, at den mener, at Grønland har meget få erfarne folk, der kan navigere mellem politik og business - og skriver direkte, at det er 'en fætter-kusine-fest med milliardbudget'.
- Gevinsterne vil være koncentrerede til en lille elite – og ulemperne fordelt på mange. Men alternativet er værre. Den økonomiske nedtur giver ikke grønlænderne andre muligheder end at acceptere det mindste onde. Ingen andre projekter giver håb om nye job. Men udsigterne er onde. Erfaringerne fra andre små lande, der har forsøgt sig med udenlandsk minedrift i stor skala, er sort.
- Som en del af rigsfællesskabet er det afgørende, at alle kræfter i København og omegn sættes ind på at forhindre, at storskalamodellen danner præcedens for Grønlands udvikling. For det vil være helt katastrofalt.
Og deltag gerne i debatten herunder. Hvad mener du om lederen?