Aftale skaber ro og øger forventningerne i erhvervslivet

Grønlands Erhverv har generelt taget meget positivt imod den nye sikkerhedsaftale mellem USA, Grønland og Danmark, og ser nogle spændende muligheder i relation til anerkendelsen af Grønland som part i aftalen, hvilket også rummer nogle gode muligheder for udviklingen af samfundet.

Det siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen. 

– Der er skabt lidt ro omkring Grønland, og det forventer vi kan have en positiv indvirkning på investorinteressen. Derudover har vi ad nogle omgange nu set på aktiekurserne, at der synes at være en tillid til både USA og EU i Grønland.

– Når risikoen for en overtagelse er taget ud af ligningen og der er skabt et fundament, der endda styrker sikkerheden i landet, har investorerne fået bedre forudsætninger for at vurdere investeringer, siger Christian Keldsen med henvisning til de mange aktier med relation til Grønland, der mandag efter Trumps udmeldinger om, at han ville indgå en aftale med Danmark og Grønland om øget amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland, skød i vejret.

I forbindelse med børsåbningen steg olieselskabet Greenland Energys aktier med 127 procent. Det amerikanske selskab Greenland Mines, der sidder på efterforskningslicenser i Skaergaard-området i Nordøstgrønland samt Sarfartoq-projektet nær Kangerlussuaq, steg med 136 procent, mens aktierne i det amerikansk-australske selskab Critical Metals Corp., der vil udvinde sjældne jordartsmetaller fra Killavaat Alannguat, gik op med 33 procent.

Grønlandsbanken havde også en god dag på Børsen i København med aktiestigning på 7,24 procent. Siden er nogle af aktierne dog faldet lidt igen. 

Gavner investeringsklimaet

Reaktionerne fra hos nogle af råstofselskaberne er da også positive. Til Sermitsiaq siger direktør i det canadiske Amaroq Minerals, der har udvindingslicensen til guld fra Nalunaq samt flere efterforskningslicenser i Sydgrønland, at de vurderer, at aftalen vil styrke stabiliteten og gavne investeringsklimaet i Grønland. 

"Vi hilser denne trepartsaftale velkommen. Vi mener, at den vil styrke stabiliteten og gavne det generelle investeringsklima i Grønland. Grønland rummer et betydeligt ressourcepotentiale, der kan forsyne Vesten med kritiske mineraler, som er afgørende for innovation og sikkerhed. Med den største arealportefølje af licenser i Grønland har vi fortsat fokus på at fremme projekter, understøttet af den igangværende drift af guldminen Nalunaq", siger Eldur Olafsson. 

Samme toner lyder der fra det canadiske selskab Anortech, der har licens til et område nær Nuuk. 

"Aftalen markerer en væsentlig milepæl for Grønland og Arktis. Den styrker forsvarssamarbejdet i regionen, bekræfter Grønlands suverænitet og ret til selvbestemmelse samt anerkender betydningen af ​​projekter vedrørende kritiske mineraler i Grønland. Der er tale om en historisk aftale, og vi glæder os især over, at Grønland optræder som fuldgyldig underskriver, og at deres rettigheder og suverænitet respekteres," siger direktør i Anortech Jim Cambon i en børsmeddelelse, og tilføjer: 

"Vi forventer, at dette vil føre til øgede investeringer i projekter vedrørende kritiske mineraler."

Fortsat mange ubekendte 

Selv om man endnu ikke kender aftalerne endnu, så er det et faktum, at både Mestersvig og Narsarsuaq er eksisterende anlæg med god infrastruktur. Og hvordan disse skal drives videre og hvad omfanget af et amerikansk engagement vil være, må man afvente. Det bliver særlig interessant om den infrastruktur, som militæret skal drive og eventuelt udbygge eller anlægge også stilles til rådighed for civile formål. 

– Er det for eksempel fire medarbejdere og en drone, der skal arbejde på de eksisterende baser, eller er det 400 soldater med fly, skibe, radarer etc., hvor der skal udbydes havneanlæg, landingsbaner, boliger m.v. Det ved vi endnu ikke. 

– Vi ved at offentlige investeringer i infrastruktur kan være en særdeles positiv faktor for projekter og investorer: Det er faktisk en af Grønlands styrker, at man igennem årtier har udbygget en stærk infrastruktur. Finansieret af både USA, EF, Danmark og Grønland. Dual-Use konceptet kender vi bedre end de fleste, og det kan gavne samfundet og projekterne, også indenfor råstofsektoren.

Screeningsloven 

– Fremadrettet er det vigtigt at huske at Grønland, Danmark og USA allerede har et interessefællesskab, og at det også må formodes at inkludere hvem, der kan investere. Naalakkersuisut har jo været meget tydelige om hvem, der må eje kritisk infrastruktur. Så man kan jo godt argumentere for at aftalen er en cementering af en allerede eksisterende forståelse. Dette synspunkt forstærkes af at man i Grønland har ventet med at færdiggøre screening-loven, og at det nu forlyder at man vil bruge den til at eksekvere de relevante dele af aftalen med USA, siger Christian Keldsen, der også vurderer, at der kan være positive spin-offs, hvis der bliver adgang til infrastrukturen for selskaber i området. 

– En potentiel negativ effekt, kan være relateret til investeringerne, hvis man søger investeringer fra et sted, som ikke godkendes i henhold til screeningloven og den fælles forståelse mellem Grønland, Danmark og USA. Men det sidste er nok mere teoretisk end praktisk, siger Christian Keldsen. 

Support til de amerikanske baser

Hvad med de selskaber, der måske kan bidrage til opbygning af baser som Pituffik Space Base. Hvilke betydning har aftalen for dem?

– Afhængig af omfanget af opgaverne, kan det medføre nogle spændende opgaver. Det er meget positivt at grønlandske virksomheder kan være med til at løfte vigtige samfundsopgaver, og måske endnu mere spændende, at det under denne aftale er finansieret udefra. Der bliver derfor et positivt bytteforhold for Grønland, hvor vi leverer noget, der betales med udefrakommende kapital, som derved skaber værdi i vores samfund, siger Christian Keldsen. 

Grønlands Erhverv har allerede gjort sig til talsperson for, at man skal anskue forsvarsindustrien som en decideret søjle i økonomien.

– Dels har vi 80 års erfaring med at samarbejde og servicere forsvarsanlæg, og dels kan man se andre samfund i verden, der skaber velstand igennem samarbejdet med forsvar for eksempel Guam, hvor 30 procent af bruttonationalproduktet kommer fra forsvarsaktiviteter og Hawaii, hvor det er 8,5 procent. 

Infrastruktur og flere i uddannelse 

– I forlængelse heraf kan man igen pege på den infrastruktur, der forhåbentlig anlægges. Den har vi jo også historisk kunne nyde godt af, og man kan håbe at der nu sikres noget infrastruktur, som vi som civilsamfund kan bruge til at udvikle lokalsamfund og erhvervsliv med. Når vi om 10-15 år kigger tilbage, håber jeg at vi ser, at vi har fået aktiveret flere mennesker herhjemme i uddannelse og at vi har løftet deltagelsen i jobmarkedet fra de 67 % det er i dag, og at vi har kunnet bygge videre på de forudsætninger, der er skabt.

– Vores ungemålgruppe er forhåbentlig aktiveret og vi har opbygget flere og nye kompetencer i erhvervslivet, som er med til at udvikle samfundet i sin helhed. Erhvervslivets bidrag til udviklingen er forhåbentlig også blevet endnu større, fordi vi har kunnet flytte os væk fra udligningerne i Rigsfællesskabet og over i en mere markedsbaseret tilgang til at skabe velstand i samfundet, siger Christian Keldsen.