ACB: Naturvej skal udvikle turismen
Når vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq kommer i brug for alvor er der store forventninger til mere turime og udvikling i Qeqqata Kommunia, skriver Arctic Circle Business.
Det handler om sund erhvervsudvikling og vækst, når snakken falder på vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
Især ser Arctic Circle Business en stor udviklingsmulighed i forhold til turismen i landet, når vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq for alvor kommer i brug. Det skriver Arctic Circle Business i en pressemeddelelse.
- Det er nødvendigt at forstå, at Arctic Circle Road handler om erhvervsudvikling og vækst. Vejen mellem havet og indlandsisen åbner op for udviklingen af oplevelsesunivers, og for en række andre erhvervs- og forskningsmuligheder, siger direktør i ACB, Jesper Schrøder i en pressemeddelelse.
Han påpeger, at Selvstyret har medansvar i at løfte og udvikle regioner og infrastruktur, når Selvstyret selv har investeret indenfor infrastrukturen som lufthavne.
Åbner op for naturen
Med vejen i centrum kan oplevelsesturismen åbnes for fuld skrue, mener ACB og ærgrer sig over, at fremtiden for Kangerlussuaq kommer på tale når snakken falder på vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
- En lang turistsæson er vigtigt for turismens bæredygtighed i Grønland, og det kan Arctic Circle Road bidrage med tilgængelige helårsprodukter. Samtidig er det enorme naturområde mellem Indlandsisen og davidstrædet, det eneste sted i Grønland, som kan absorbere og kolossale turistmængder hele året rundt, vel at mærke uden at ødelægge naturoplevelsen og uden at der kommer for stort pres på det lokale samfund, skriver ACB.
Udvikling i stedet for afvikling
Direktør i ACB understreger, at Arctic Circle Road kan være en stor fordel for samfundsøkonomien og kan sikre en udvikling af regionen i fremtiden.
Jesper Schrøder påpeger, at andre nordiske lande benytter sig af landeveje fra lufthavne til naturområder, og at disse skaber vækst i turismen i områderne.
- Vi håber at erfaringerne fra disse lande, skaber politisk forståelse for, at vores regionen med et enormt potentielt oplevelseslandskab er afgørende for en bred udvikling i Grønland, skriver direktør i ACB, Jesper Schrøder og understreger, at turismeudviklingsselskabet ønsker en god debat omkring udviklingsmuligheder i forhold til vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
Qeqqata Kommunia og ACB inviterer til en præsentation af fælles udviklingsplaner for regionen 24. april i Hotel Hans Egede.