Øget krav til Royal Greenland er på trapperne

Hvad er fakta og hvad er fake i forhold til Naalakkersuisuts fiskerilovsforslag? Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Kim Kielsen (S) samt formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA) har tirsdag formiddag inviteret pressen til en brefing.

Forslaget er under udvalgsbehandling og Naalakkersuisut understreger, at det er ene og alene Inatsisartut, der i sidste ende skal beslutte sig for hvorvidt, forslaget skal vedtages i dens nuværende form, vedtages med ændring eller om andenbehandlingen skal udsættes til efterårssamlingen eller senere.

Misinformation og rygtebaserede påstande

Stort set alle interessenter har nu sat ord på, hvad de mener om lovforslaget. Dels i forbindelse med forsøg på at bringe et lovforslag til Inatsisartut i 2017, dels under fiskerikommissionens arbejde (december 2019 - juli 2021) , høringsprocessen af den nugældende fiskerilovsforslag (29.11 2023 - 24.01. 2024) og nuværende under Inatsisartutbehandlingen.

LÆS OGSÅ

Erkender gælden er for stor

Men fiskerilovsforslaget er genstand for store debatter og ikke mindst udokumenterede påstande der ryger i luften, stort set hver eneste dag. Her forsøger Naalakkersuisut også at sætte pressen på plads:

- Jeg skal gøre opmærksom på, at vi bånder nærværende pressebriefing for at kunne gardere os i tilfælde af fejlslagen pressedækning, for der er desværre tilfælde, hvor pressens dækning er ugenkendelig i forhold til vores ytringer, forklarede Múte Bourup Egede.

Royal Greenlands særstatus

Godt hjulpet af politikere er især Royal Greenland i disse dage udsat for særlig opmærksomhed, og ikke mindst udokumenterede rygter. 

Naalakkersuisut lægger nemlig op til, at Royal Greenland ikke skal have ændrede vilkår i den nye fiskerilov mens private rederier kommer til at opleve ændrede forhold.

Kielsen og Bourup Egede forklarer hvor vigtigt det er at værne om Royal Greenland, da selskabet er hele samfundets ejendom og denne har store pligter i forhold til samfundet.

- Hovedoverskriften i den foreslåede lovforslag er "de grønlandske fiskeressourcer er det grønlandske samfunds fælles ejendom." Det er derfor, vi lægger op til at give det grønlandske samfunds aktieselskab Royal Greenland samme betingelser som i dag, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Kim Kielsen (S).

RG kan forvente øgede krav under selskabets generalforsamling

- Royal Greenland får uændrede vilkår men har åbenlyst behov for at fortælle om hjemsendelser og lukning af indhandlings- og produktionssteder, men vi hører også fra selskabet selv ,at der er udfordringer med selskabets gæld. Er fiskerilovsforslaget en redningsaktion til selskabet?

- Nej, på ingen måde. Fiskerilovsforslaget har ikke noget med nogen redningsaktion til selskabet at gøre. Vi har talt om forskellige scenarier, der kan stadfæste, at landets levende ressourcer er samfundets ejendom, og vi har valgt at RG skal bibeholde de vilkår, selskabet eksisterer under i den nye fiskerilov, understreger formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA).

- Men hvilke krav vil der blive stillet selskabet? Naalakkersuisut har under førstebehandlingen signaleret, at når man ikke ændrer vilkår for RG at det vil betyde øgede krav til selskabet?

- Jeg kan på vegne af ejere allerede nu afsløre, at vi under generalforsamlingen (17. maj 2024, red.) agter at fremsætte flere krav til selskabet. For det første, at det skal sætte fokus på at øge produktion og fiskeri herhjemme og investere  mere i sit oprindelsesland, nemlig her. For det andet skal selskabet sørge for at samle sit hovedkontor her i Grønland, det går ikke længere med to hovedkontorer. Selskabet skal drives herfra fremover.

- Andre krav vil senere komme. Det drejer sig om kvoter og øget produktion herhjemme. Alle offentligt ejede selskaber er skabt til verden for at betjene det grønlandske samfund og dermed være med til at skabe vækst i deres hjemland, svarer formanden for Naalakkersuisut, som også er ansvarlig for de selvstyreejede selskaber, Múte Bourup Egede (IA).