Erkender gælden er for stor

Royal Greenland har en særstatus i det grønlandske samfund. Selskabet skal ikke alene levere udbyttebetaling og selskabsskat til landskassen, det er også forpligtiget til at drive indhandlingssteder og fabrikker langs kysten.

Der er i den kommende fiskerilov lagt op til bibeholder vilkårene af selskabet, netop fordi selskabet er forpligtiget til at sikre indhandling og arbejdspladser på land.

Især oppositionen raser og nægter at give det de kalder positiv særbehandling i forhold til private rederier. Om der kommer en politisk balanceret fiskerilov ud af Inatsisartuts behandling af Naalakkersuisuts fiskerilovsforslag, får vi meget mere indblik i, når den har været i udvalgsbehandling, og når en betænkning ser dagens lys.

Men det forhold at Royal Greenland har en gæld på omkring 3 milliarder kroner, får partierne til at fremhæve, at landet bringes til en økonomisk meget sårbar position.

Sermitsiaqs netredaktion har bedt Royal Greenland om selv at sætte ord på selskabets gæld.

- Ja, gælden er for stor

Det siger vicedirektør Nils Duus Kinnerup uden omsvøb. Han forklarer at selskabet arbejder intenst på at få nedbragt gælden, og at den forhåbentligt kommer ned på, hvad selskabets direktion gerne vil have i løbet af  de kommende 3-4 år:

- Vores gæld er for høj, det er der ingen tvivl om. Men baggrunden for gælden er den investering, vi har lavet med knap 2 milliarder kroner i nye skibe. Vi vidste godt, da vi startede udskiftning af skibene i 2017, at vi igennem en årrække ville en forhøjet gældssituation. 

- Men omvendt, det er jo en investering  for Royal Greenland og ikke mindst for Grønland. For når denne investering er tilendebragt, vil vi have sikret samfundet en moderne og tidssvarende flåde, der har levetid på 25-30 år, konstaterer Nils Duus Kinnerup.

Covid-19 pandemien kom og planerne måtte ændres

Udskiftningen af fiskeriflåden begyndte i 2017. I slutningen af 2019 gik hele verden stort set i stå, da covid-19 pandemien begyndte at hærge, og det gav selskabet uforudsete udfordringer:

- Der mistede vi lige pludseligt et par års indtjening, og vores gæld blev højere end planlagt i 2020 regnskabet og først efter pandemien og normaliseringen gik i gang, kunne vi fortsætte nedbringelse af gælden. Men derudover skal vi jo færdiggøre vores investeringsprogram i nye trawlere.

Nils Duus Kinnerup forsikrer, at selskabet systematisk arbejder for at mindske gælden, og at selskabets finansielle samarbejdspartnere er klar over situationen:

- Vores finansielle partnere er godt klar over den situation, vi står i, og vi arbejder målrettet for, at vi, som allerede nævnt, vil have nedbragt gælden i løbet af 3-4 år.

Ruslands krig mod Ukraine betyder yderligere forsinkelse af gældsnedsættelse

Royal Greenland skal snart fremlægge årsrapporten for 2023. Det kommer til at ske i forbindelse med selskabets generalforsamling fredag den 17. maj 2024. 

Vicedirektøren kan ikke på nuværende tidspunkt afsløre elementer fra rapporten men vil gerne bekræfte, at Ruslands krig mod Ukraine også har givet selskabet udfordringer med planerne for gældsnedsættelsen:

- Rusland er den næststørste aftager af skalrejer på verdensplan, og det forhold at vi ikke længere sælger produkter til Rusland spiller med i vores regnskab for 2023, men også forbrugernes adfærd, specielt i Europa, har ændret sig som følge af krigen, og det påvirker os igen negativt, siger vicedirektør i Royal Greenland A/S, Nils Duus Kinnerup, til Sermitsiaqs netavis.

Kinnerup påpeger, at Rusland har formået at eksportere masser af billig torsk ind i Europa, der igen betyder, at verdensmarkedspriserne på torsk er udfordret, og det gælder også for snekrabber. 

- Så Ruslands krig mod Ukraine har mange afledte effekter på seafoodbranchen, og det påvirker også vores arbejde med at få nedsat selskabets gæld.

Slutteligt påpeger Nils Duus Kinnerup, at den manglende toldfrie samhandel med Storbritannien også har negativ indflydelse. For at få gang i samhandelen har man på trods af manglende politisk aftale forsøgt at køre noget samhandel, blandt andet ved at oprette pakkerier i England i stedet for at sælge produkterne direkte til købere. Det er der også udfordringer med, erkender Kinnerup.