LIVEBLOG Siumut fastholder positionen i Qeqqata: - Vi er taknemlige og stolte

Kommunalvalget er tirsdag i fuld gang, og Sermitsiaq dækker det her i livebloggen. Følg med her. 

Malik Berthelsen holder tale for forsamlingen i Siumuts valgfest i Sisimiut.
Offentliggjort
  • Tidligere toprådgiver: USA bekymret for selvstændigt Grønland

    Morten Okkels

    Den amerikanske dagsorden i Grønland handler ikke så meget om imperialisme eller dansk oprustning. Det handler mere om udsigten til et selvstændigt Grønland.

    Sådan siger Alexander B. Gray, tidligere stabschef i USA’s nationale sikkerhedsråd under præsident Trump, i et interview med B.T.

    Ifølge Gray har den amerikanske regering ikke tillid til, at et selvstændigt Grønland vil respektere indholdet af forsvarsaftalen fra 1951.

    – Jeg støtter, at præsidenten bør gå helt til kanten af 51'-aftalen, bruge den mere aggressivt og anmode om så meget som muligt, lige nu hvor den er gældende.

    – Men på den lange bane er jeg alvorligt i tvivl, om grønlænderne vil overholde den. Det kan vi ikke sætte amerikansk national sikkerhed på spil over, siger Alexander B. Gray.

    Seniorforsker Ulrik Pram Gad siger til B.T., at grønlandsk åbenhed over for kinesiske investeringer har skabt utryghed i visse politiske kredse i USA.

  • Italiens Meloni vil have betydelig Nato tilstedeværelse i Grønland

    Ritzau

    Giorgia Meloni, Italiens premierminister, mener, at det er nødvendigt, at forsvarsalliancen Nato har en "seriøs og betydelig" tilstedeværelse i Arktis - herunder i Grønland.

    Det siger hun fredag på et pressemøde, der afholdes i anledningen af det nye år.

    Meloni var en af de stats- og regeringschefer, der tirsdag stillede sig bag en udtalelse om, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

    Hun tror ikke, at USA kan finde på at bruge militær magt for at overtage Grønland, men advarer om, at et amerikansk angreb på Grønland ville få alvorlige konsekvenser for Nato.

    Hun mener ikke, at det er i nogens interesse for USA at skride til militær handling, ikke engang USA’s egen interesse.

    Meloni mener altså, at retorikken fra USA blot har til formål at understrege, hvor vigtig Arktis er.

    -Jeg tror fortsat på, at budskabet, som USA ønsker at få ud, er, at landet ikke vil acceptere overdreven indflydelse fra andre udenlandske aktører i et område, som er så strategisk vigtigt for USA's sikkerhed og interesser, siger hun ifølge AFP.

  • Stadig ingen afklaring om mødested

    Oline Inuusuttoq Olsen

    USA’s udenrigsministerium (U.S. State Department) vil ikke kommentere eller svare på, hvor udenrigsminister Marco Rubio skal holde møde med Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt og den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

    Udenrigsministeriet svarer heller ikke på, om USA vil rejse til Grønland og indgå i direkte dialog med Naalakkersuisut. I en tid, hvor der tales om at “eje” eller “overtage” Grønland, udestår den amerikanske administrations klare og direkte kommunikation med Naalakkersuisut.

    Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen udtalte onsdag, at der ikke har været dialog gennem de rette kanaler med den amerikanske regering i et år, og at man nu arbejder intensivt på at få et møde, som skal finde sted i form af et udenrigsministermøde i næste uge.

    - Jeg skal igen opfordre USA til at søge en respektfuld dialog gennem de korrekte diplomatiske og politiske kanaler og anvendelse af allerede eksisterende fora, der bygger på aftaler, som allerede eksisterer med USA,siger formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

  • Organisationer står sammen i fælles udtalelse

    Hanna Hviid

    - Vi, organisationer, vil fremføre vores klare fælles mening i denne svære tid. Vi må stå sammen for vort land.

    Sådan skriver forpersonerne for IMAK, SIK, AK, NPK og PK i en fælles udtalelse.

    De siger, at det er vigtigt at være besindig i denne tid af utryghed og bekymring, og de opfordrer til at debattere med respekt for hinanden.

    Desuden opfordrer de til, at man taler med sine børn om situationen og vejleder dem til at sætte grænser og spørgsmålstegn.

    - Vi støtter politikernes ihærdige arbejde for at USA ikke skal tage vort Land fuldt ud og støtter deres opfordring til samfundet at stå sammen.

    - Vores Land er ikke til salg, og Grønland tilhører Grønlænderne.

  • Kim Kielsen sender hilsen til Jens-Frederik Nielsen

    Hanna Hviid

    Den tidligere formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S) skriver sin støtte til den nuværende formand, Jens-Frederik Nielsen (D), på sin Facebook profil.

    - Da jeg har siddet i den stol du sidder i, er jeg bekendt med hvor ensomt det kan føles når “alt brænder omkring en” hvorfor jeg her vil sende dig styrke til at modstå de udfordringer, skriver Kim Kielsen, som nu er formand for Inatsisartut.

    Han sender desuden en opfordring til sine landsmænd om at sende et ”hjerte” til Jens-Frederik Nielsen, da det kan have stor betydning, når man skal modstå udfordringer, skriver Kim Kielsen.

  • Dansk ambassadør og Grønlands repræsentationschef til møde i Det Hvide Hus

    Ritzau

    Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, og Grønlands repræsentant i Washington D.C., Jacob Isbosethsen, har torsdag holdt møde med repræsentanter fra Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd.

    Parterne mødtes for at diskutere USA's præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

    Det oplyser unavngivne danske embedsmænd til nyhedsbureauet AP.

    Embedsmændene udtaler sig anonymt til mediet.

    Hverken Det Hvide Hus eller Danmarks udenrigsministerium har bekræftet, at mødet har fundet sted.

    AP beskriver ikke nærmere, hvilke repræsentanter fra sikkerhedsrådet, som Danmark og Grønland har mødtes med.

  • Vance: Tag sikkerheden i Grønland alvorligt

    Thomas Munk Veirum

    På et pressemøde torsdag aften kom USA's vicepræsident med nogle korte bemærkninger om Grønland.

    Det skriver DR.

    Ifølge DR sagde J.D. Vanc blandt andet:

    - Tag den amerikanske præsident alvorligt, lød det.

    Vance gentog vigtigheden af Grønland for USA's sikkerhed:

    - Hvad har han (Donad Trump, red.) sagt om Grønland? For det første: Grønland er meget vigtigt. Ikke bare for USA's missilforsvar, men for hele verden. For det andet: Vi ved, at der er fjendtlige folk, der har en stor interesse i de områder.

    Og til sidst lød det således fra vicepræsidenten:

    - Så det, vi beder vores europæiske venner om at gøre, det er at tage sikkerheden dér alvorligt. Ellers bliver USA nødt til at gøre noget.

  • Kilder: USA overvejer at sende penge til alle grønlændere

    Ritzau

    Der er i den amerikanske regering blevet drøftet en mulighed for at sende et større beløb til alle grønlændere for at overbevise dem om at løsrive sig fra Danmark.

    Det fortæller fire amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters. De optræder alle anonymt.

    To af kilderne siger, at beløb mellem 10.000 og 100.000 dollar per person har været på bordet i samtalerne.

    Det er uklart, hvordan en sådan engangsbetaling nærmere skal foregå, men formålet skal altså være at få Grønland til at løsrive sig og derefter potentielt vælge at blive en del af USA, lyder det.

    Idéen om at give penge til samtlige af øens omkring 56.000 indbyggere er et bud på, hvordan USA kan forsøge at "købe" Grønland.

    Ad flere omgange har den amerikanske præsident, Donald Trump, udtalt, at USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

    Han har foreslået, at USA kunne købe Grønland af Danmark, hvilket er blevet afvist konsekvent fra både dansk og grønlandsk side.

    Trump er også blevet spurgt om muligheden for at overtage Grønland med militær magt, hvilket han ikke har villet afvise.

  • Tre senatorer langer ud efter Trumps udtalelser om Grønland

    Hanna Hviid

    Thomas Tillis, som er senator fra delstaten North Carolina og medlem af det republikanske parti i USA, siger i en tale, at han synes adfærden overfor USA’s NATO-allierede er amatøragtig.

    Han henviser til et interview, som præsident Donald Trumps øverste politiske rådgiver, Stephen Miller, gav til CNN tidligere på ugen. Her sagde Stephen Miller, at den amerikanske regering – åbenlyst – mener, at Grønland burde være en del af USA.

    - I taler ikke på vegne af denne amerikanske senator eller Kongressen. Man kan sige, at det måske er den amerikanske præsidents holdning, at Grønland burde være en del af USA, men det er ikke denne regerings holdning, fordi vi er en ligestillet statsmagt, siger Thomas Tillis.

    To andre senatorer har også været ude med en fælles udtalelse. Det er med-formænd for Senatets Arctic Caucus Lisa Murkowski og Angus King. Lisa Murkowski er republikaner og repræsenterer Alaska.

    I udtalelsen siger hun, at hun håber, at Trumps retorik om Grønland ikke er andet end positionering med henblik på en ny æra af samarbejde, for ethvert forsøg på at gøre krav på eller overtage territoriet med magt ville forringe både USA's nationale sikkerhed og deres internationale relationer.

    - Når Grønland kortlægger sin fremtid, må vi se det som en allieret – ikke som et aktiv – og fokusere på fortsat partnerskab frem for besiddelse, siger Lisa Murkowski.

    Angus King, som er løsgænger i senatet og repræsenterer delstaten Maine, støtter også op om Lisa Murkowskis budskab og siger:

    - Kort sagt: der er absolut ingen national sikkerhedsmæssig grund til, at vi skal eje, besætte eller kontrollere Grønland.

  • Vance langer igen ud efter Danmarks indsats i Grønland

    Ritzau

    Regeringen under USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret Danmarks indsats for sikkerhed i og omkring Arktis. Trump har også mange gange givet udtryk for et ønske om amerikansk ejerskab over Grønland.

    USA's vicepræsident, J.D. Vance, gentager kritikken i et interview med Fox News offentliggjort natten til torsdag.

    Vance afviser i interviewet at svare direkte på, hvor langt USA er villig til at gå i spørgsmålet om Grønland. Det er op til Trump, fastslår Vance. Samtidig affejer han danske argumenter om historisk at have været en god allieret.

    - De argumenterer altid med fortiden. De siger, at vi kæmpede sammen i Anden Verdenskrig eller i krigen mod terror, og det er vi taknemmelige for. Vi elsker at have den slags allierede. Men blot fordi man gjorde noget klogt for 25 år siden, betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget dumt i dag, siger vicepræsidenten.

    Kritiserede også Danmark under besøg i 2025

    USA's regering har også hævdet, at der er en meget stor tilstedeværelse af russiske og kinesiske skibe i området - et billede, den danske regering ikke kan genkende.

    Da J.D. Vance i marts 2025 besøgte den amerikanske Pituffik Space Base i Grønland, kom han også med kritik af den danske indsats i Grønland.

    - Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde. I har underinvesteret i Grønlands folk og sikkerhed. Det skal ændre sig, sagde han.

    Grønland afgørende for vestligt missilforsvar

    J.D. Vance siger samtidig, at Grønland har stor betydning for det vestlige missilforsvar:

    - Grønland er afgørende ikke blot for vores nationale sikkerhed, men for verdens nationale sikkerhed, siger Vance til Fox News.

    - Hele infrastrukturen omkring missilforsvar er delvist afhængig af Grønland, fortsætter vicepræsidenten.

    Herefter taler han om en tænkt situation, hvor Rusland eller Kina affyrer et missil mod vestlige lande.

    - Jeg siger ikke, at de kommer til at gøre det. Men hvis - Gud forbyde det - nogen i fremtiden affyrede et atommissil mod vores kontinent eller Europa, så er Grønland en afgørende del af det missilforsvar, siger Vance.

    - Så man spørger sig selv: Har europæerne og danskerne gjort et ordentligt stykke arbejde med at sikre Grønland og sikre, at det kan være en afgørende del af verdens sikkerhed? Svaret er, at det har de åbenlyst ikke.

    USA har allerede meget vide rammer for sin militære tilstedeværelse i Grønland som følge af forsvarsaftalen fra 1951 mellem Danmark og USA.

  • Køb af Grønland drøftes af Trumps sikkerhedsteam, siger talsperson

    Ritzau

    Under et pressemøde onsdag gentog USA's udenrigsminister, Marco Rubio, desuden, ligesom det lød i en melding fra Det Hvide Hus torsdag, at præsidenten altid har det amerikanske militær til rådighed.

    - Hvis præsidenten identificerer en trussel mod USA's nationale sikkerhed, har enhver præsident muligheden for at adressere den gennem militære midler, siger Rubio adspurgt om, hvorvidt USA er villig til potentielt at risikere Nato-alliancen ved at gå videre militært.

    - Vi foretrækker altid at løse det på en anden måde - det inkluderer også i Venezuela, siger han onsdag.

    Rubio tilføjer, at det altid har været USA's præsident Donald Trumps ønske at købe Grønland.

    Under et pressemøde bekræfter talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, også ifølge Reuters, at et potentielt amerikansk køb af Grønland aktivt bliver diskuteret af Trump og hans nationale sikkerhedsteam.

    - Alle muligheder har altid været på bordet for præsident Trump. Præsidentens første mulighed har altid været diplomati, siger hun.

  • Vivian Motzfeldt skal deltage i mødet med Marco Rubio

    Oline Inuusuttoq Olsen

    - Selvfølgelig skal jeg deltage, da det er vores land, som sammen med Danmark har krævet et møde. Og fordi det handler om os, skal vi være med – det kan man ikke komme udenom, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S).

    USA's udenrigsminister Marco Rubio vil mødes med den danske udenrigsminister i næste uge for at diskutere situationen i Grønland.

    Han siger, at det altid har været Donald Trumps intention at overtage Grønland.

  • USA vil mødes med Danmark om Grønland i næste uge

    Ritzau

    USA vil mødes med Danmark om Grønland i næste uge.

    Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, under et pressemøde ifølge Reuters.

    Tirsdag meldte Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, ud på Facebook, at Danmark og Grønland har bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister.

    Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efterfølgende, at han håbede, at der ville blive lyttet til den anmodning.

  • USA vil mødes med Danmark i næste uge

    Ritzau

    USA vil mødes med Danmark om Grønland i næste uge.

    Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, under et pressemøde ifølge Reuters.

    Tirsdag meldte Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, ud på Facebook, at Danmark og Grønland har bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister.

    Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efterfølgende, at han håbede, at der ville blive lyttet til den anmodning.

  • Inatsisartutmedlem ønsker at Grønland mødes med USA uden Danmark og undersøge muligheder for samarbejde

    Thomas Munk Veirum

    Medlem af Inatsisartut for Naleraq, Juno Berthelsen, skriver i et opslag på Facebook, at Naleraq vil arbejde for at etablere direkte parlamentarisk kontakt med USA.

    - Vi skal kunne føre en direkte og åben dialog om, hvad Grønland vil, og hvad USA tænker – uden at alt filtreres gennem dansk side, skriver Juno Berthelsen.

    Han skriver videre, at Naleraq ønsker samarbejde med USA på områder, der kan forbedre levevilkårene, såsom handels- og forsyningsområdet sam en række andre områder:

    - Samarbejde om kapacitet, uddannelse og kvalitet i sundhedsvæsenet. Samarbejde om beredskab og suverænitetshåndhævelse inspireret af islandske modeller og med klare rammer for Grønlands interesser. Med opbygning af en grønlandsk kystvagt og samarbejde om SAR, beredskab og civile opgaver.

    Han understreger, at partiet ønsker selvstændighed og fuld selvbestemmelse:

    - Det kræver, at vi begynder at forberede os politisk og praktisk, og at vi selv etablerer de internationale relationer, der kan understøtte Grønlands fremtid som suveræn nation.

    Ifølge Juno Berthelsen bør Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg tage initiativ til en dialogrejse til USA med det formål at afklare muligheder for konkrete partnerskaber – på Grønlands præmisser.

  • Frankrig: Rubio afviser idéen om invasion af Grønland

    Ritzau

    USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har afvist idéen om en amerikansk invasion af Grønland.

    Det siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, efter en samtale med Rubio ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Barrot siger dog samtidig, at Frankrig arbejder med sine allierede på en plan for, hvordan landene skal reagere, hvis USA gør alvor af sine trusler om at overtage Grønland.

    Udmeldingen kommer, efter at Det Hvide Hus tirsdag aften dansk tid meddelte, at det er en "national sikkerhedsprioritet" for USA's præsident, Donald Trump, at USA overtager Grønland.

    Her lød det, at brugen af amerikansk militær i den forbindelse altid er en mulighed.

  • Jens-Frederik Nielsen: Vigtigt med Nato-opbakning

    Kassaaluk Kristensen
    - I en situation, hvor den amerikanske præsident nu igen har sagt, at USA er meget seriøs omkring Grønland, så er denne støtte fra vores allierede i NATO meget vigtig og utvetydig, siger Jens-Frederik Nielsen.

    Jens-Frederik Nielsen anerkender de syv Nato-landes opbakning til Grønland. I et opslag på Facebook udtrykker han glæde over at de opbyggede relationer i det forgangne år nu udmønter sig i støtte:

    - I en situation, hvor den amerikanske præsident nu igen har sagt, at USA er meget seriøs omkring Grønland, så er denne støtte fra vores allierede i NATO meget vigtig og utvetydig.

    Jeg skal igen opfordre USA til at søge en respektfuld dialog gennem de korrekte diplomatiske og politiske kanaler og anvendelse af allerede eksisterende fora, der bygger på aftaler, der allerede eksisterer med USA, skriver formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen på Facebook.

    - Dialogen skal ske med respekt for, at Grønlands status er forankret i folkeretten og princippet om territorial integritet.

    De syv Nato-lande, deriblandt Danmark og Frankrig har i en fælles erklæring udvist deres fulde støtte til Grønland og afvise Donald Trumps gentagelse af ønske om kontrol af Grønland.

    I den forbindelse betyder støtten fra vores europæiske allierede i NATO rigtig meget. Støtten er et klart signal om, at territorial integritet, suverænitet og internationale spilleregler fortsat gælder og respekteres

  • Macron er tilbage i lufthavnen

    Thomas Veirum

    Ved 19-tiden er præsident Emmanuel Macron returneret til Nuuk lufthavn og er steget ombord på sit fly.

    Dermed er det prominente præsidentielle besøg ved at være slut. Macron rejser videre til Canada, hvor han blandt andet skal mødes med Donald Trump til G7-møde.

    Macron på vej til ombord i flyet.
  • Fransk journalist: Vi skal forstå, hvad Macron vil

    Thomas Veirum og Arnaq Nielsen

    Florian Tardif er journalist for det franske medie Paris Match.

    Det er hans første besøg i Grønland, hvor han er her for følge præsidenten:

    - Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme her, men jeg har fået muligheden for følge præsident Macron på hans første besøg her, siger han til Sermitsiaq og fortsætter:

    - Det er vigtigt for at følge besøget, fordi det er et stærkt signal, som præsidenten vil sende til Donald Trump og lederne som Xi Jing Ping og Vladimir Putin, fordi jeres territorie er i centrum for mange diskussioner.

    Florian Tardif henviser til, at isen ved at smelte, og nye veje åbner sig, hvorfor et land som Kina forsøger at indynde sig i territoriet omkring Grønland for at få bedre adgang til de nye passager i Nordatlanten:

    - Jeg tror, at det er derfor præsident Macron er her, for det her er historisk.

    Hvad tror du den franske presse vil fokusere på under dette besøg?

    - De vil fokusere på, hvad Emmanuel Macron vil sige under besøget, da det er vigtigt for pressen at forstå, om han er her for at sende et stærk signal til Donald Trump eller som repræsentant for den Europæiske Union.

    Florian Tardif
  • Fransk journalist: Vi skal forstå, hvad Macron vil

    Thomas Veirum og Arnaq Nielsen

    Florian Tardif er journalist for det franske medie Paris Match.

    Det er hans første besøg i Grønland, hvor han er her for følge præsidenten:

    - Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme her, men jeg har fået muligheden for følge præsident Macron på hans første besøg her, siger han til Sermitsiaq og fortsætter:

    - Det er vigtigt for at følge besøget, fordi det er et stærkt signal, som præsidenten vil sende til Donald Trump og lederne som Xi Jing Ping og Vladimir Putin, fordi jeres territorie er i centrum for mange diskussioner.

    Florian Tardif henviser til, at isen ved at smelte, og nye veje åbner sig, hvorfor et land som Kina forsøger at indynde sig i territoriet omkring Grønland for at få bedre adgang til de nye passager i Nordatlanten:

    - Jeg tror, at det er derfor præsident Macron er her, for det her er historisk.

    Hvad tror du den franske presse vil fokusere på under dette besøg?

    - De vil fokusere på, hvad Emmanuel Macron vil sige under besøget, da det er vigtigt for pressen at forstå, om han er her for at sende et stærk signal til Donald Trump eller som repræsentant for den Europæiske Union.

    - Det kan også være for at investere mere i Grønland, eller måske for at spørge alle de europæiske ledere om at hjælpe ham med at bygge at stærkt forsvar om Grønland, for vi ved alle, at Danmark ikke vil være i stand til forsvare Grønland alene, siger Florian Tardif.

Powered by Labrador CMS