Godtgørelser ventes på omkring 300.000 kroner per kvinde

- Det vigtigste er sådan set, at kvinder, der har fået enten Depo-Provera eller en spiral imod viden eller samtykke, får en godtgørelse. Det er ligesom det bærende og toneangivende i det her, siger Naaja H. Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for Justitsområdet.

Fredag 17. oktober meddelte hun, at der nu er åbent for, at kvinder, som har fået prævention uden samtykke efter 1992, kan søge om godtgørelse.

Allerede i slutningen af 2024 annoncerede daværende naalakkersuisoq for finanser og skatter Erik Jensen (S), at kvinderne ville modtage 300.000 kroner i erstatning. Dog meldte Naaja H. Nathanielsen dengang ud, at beløbet ikke var fastsat.

Men det er stadig de 300.000 kroner per kvinde, Naalakkersuisut arbejder med.

LÆS OGSÅ

Naalakkersuisut åbner for erstatninger i spiralsagen

- Jeg regner med, at det bliver i det omfang, men der vil være kvinder, hvis sager er forskellige fra hinanden, og det vil der altså også blive taget hensyn til.

- Skulle der være en sag, som viser sig at være mere voldsom eller på anden måde afskiller sig, så skal der også være mulighed for det, siger Naaja H. Nathanielsen.

Dog vil det være en gruppe af fagfolk, som i sidste ende sidder med beslutningen om, hvilken godtgørelse de enkelte kvinder vil modtage.

Afsat på finansloven

På finansloven for 2025 er der afsat 4,5 millioner kroner til erstatning for tvangsprævention efter 1992. Og det er den bevilling, godtgørelserne vil komme fra.

Landlægeembedet oplyste i 2024, at de kendte til 15 sager om ufrivillig prævention i nyere tid. Lidt hurtig hovedregning viser, at 300.000 kroner til hver af de 15 kvinder ville passe med 4,5 millioner kroner.

Men skulle der være vise sig at være flere kvinder, er Naaja H. Nathanielsen sikker på, at de finder en løsning.

- Der var en aftale med partierne, at hvis der viser sig at være flere ansøgere, så må jeg gå til Inatsisartut og bede om en tillægsbevilling. Men indtil videre var det cirka det omfang, man forventede, der ville være brug for, siger hun.

Ansøgningsfristen er ved udgangen af året. Også selvom Naalakkersuisuts egen undersøgelse af spiralsagen og praksissen efter 1992 forventes klar i januar næste år. Men der er en teknisk grund til, at de ikke venter på udredningen.

- Beløbet er afsat i finansloven for indeværende år. Det vil sige, jeg skal udmønte dem i indeværende år, siger Naaja H. Nathanielsen.

- Kommer der noget frem i den ekspert udredning, så kigger vi på, hvad det er, og så bliver der taget en politisk beslutning om de forhold, der måtte komme frem.

Kvindernes bevisbyrde

Der er en række kriterier for, hvem der kan søge om erstatning.

Blandt andet skal kvinderne give tilladelse til, at deres journaler bliver indhentet fra sundhedsvæsenet. Skulle der mangle dokumentation for deres påstand, vil sagen blive afgjort på baggrund af det beskrevne hændelsesforløb.

Og det kan rejse spørgsmålet om, hvor stor bevisbyrde kvinderne får.

- Vi ved, at journalarbejdet har været meget mangelfuldt, og det vil sige, at et stort diskussionspunkt har selvfølgelig været, hvordan man dokumenterer det, fordi vi ved, at der er journaler, der er væk, siger hun.

Men mangel på dokumentation skal ikke afholde kvinder fra at få behandlet deres sag.

- Man kan sige, der gå vi nok hen og laver en mere politisk beslutning, for det er klart at rent juridisk, vil man ofte mene, at man skal kunne dokumentere tingene.

LÆS OGSÅ

Første danske godtgørelser udbetales næste år

- Vi skal prøve at stykke de her informationer sammen sammen med kvinderne, men det overlader vi rimeligt trygt til det sundhedsfaglige personale og den jurist, vi har sat til det, siger Naaja H. Nathanielsen.

Danmark skal få sagen lukket

Mandag ankom den danske sundhedsminister, Sophie Løhde (Venstre), til Grønland. Hun skal besøge Nuuk, Maniitsoq og bygden Atammik og holde møde med naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (D).

De skal blandt andet snakke om godtgørelser i spiralsagen fra dansk side, som indebærer årerne før 1992.

Onsdag meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet så, at de første godtgørelser fra dansk side vil blive udbetalt i anden halvdel af 2026. 

Den danske regering har meddelt, at de vil oprette en forsoningsfond, som blandt andet kan give økonomisk kompensation til kvinderne fra spiralsagen.

Og det kan kun gå for langsomt, mener Naaja H. Nathanielsen.

- Naalakkersuisut har hele tiden sagt, at vi mener, at det er på sin plads med en godtgørelse til de kvinder.

- Jeg har det helt personligt sådan, at jeg synes en fondskonstruktion risikerer at blive meget langsommelig. Mange af de her kvinder, de er oppe i alderen, og jeg synes, man skal se at få den lukket, siger hun.